Måned: maj 2026

Anna Lou: dødsdoula, digter og healer

Anna Lou B. Christensen er dødsdoula, digter og healer. Hun var med til at opbygge Crestone End of Life Project i Colorado, hvor lokale borgere skabte rammer for hjemmevågning, ceremoniel ligbrænding og personlige afskedsritualer. I samtalen læser hun også sit digt Spirit Dance, skrevet efter en konkret erfaring med en dødsproces, og fortæller om healingformen Chi Nei Tsang. Episoden handler om døden som en del af livet, om pårørendes rolle, ritualers betydning og om, hvordan nærvær omkring døden kan virke helende.

Læs mere »

Dinas nærdødsoplevelse

Komplikationer efter en fødsel førte til, at Dina var ved at forbløde på grund af en revnet hovedpulsåre. I elevatoren på vej til operationsstuen oplevede hun at se sin egen krop og hospitalspersonalet udefra. Hun kunne følge de tilstedeværendes tanker og samtaler, samtidig med at hun oplevede en utrolig lethed og ro – “en ren væren”, som hun selv kalder det.

Mens hun senere lå i koma, oplevede hun en række stærke øjebliksbilleder: hendes mand Rune på hospitalsgangen, en lægesamtale med de pårørende og hendes nyfødte barn hjemme i stuen. Hun beskriver også en oplevelse af at rejse ud “i universet”, hvor alt syntes forbundet gennem lysende tråde af kærlighedsenergi.

Efter nærdødsoplevelsen valgte Dina at stoppe som sygeplejerske og uddanne sig til psykoterapeut. Hun har mistet sin angst for døden og fået en ny forståelse af, hvad det vil sige virkelig at være til.

Læs mere »

Hanne Frøyr – Om mørke og om lys

Med udgangspunkt i hendes bog Om mørke og om lys – hvad jeg lærte, da min datter tog sit eget liv, beskriver psykolog og forfatter Hanne Frøyr, hvordan hun fandt fodfæste efter tabet, og hvordan oplevelsen ændrede hendes syn på livet og døden.

Læs mere »

En ny opmærksomhed

I år 2000 udgav Lars Muhl bogen Den Himmelske Vej – til opnåelse af hjertets stilhed. Om bogen skrev Kristeligt Dagblad: “Bogen viser, at Lars Muhl måske bedre end

Læs mere »