Kategori: Tro

Malene Fenger-Grøndahl – vandringen fra ateisme til tro

Journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl voksede op uden religion og betragtede som ungt menneske  tro med stor skepsis. Men en uventet oplevelse af Jesus blev begyndelsen på en vandring, der siden førte hende ind i kristendommen og den katolske kirke. I samtalen fortæller hun om religiøse erfaringer, intuition og fornuft, Guds nærvær – og om, hvorfor mødet med døden har gjort hende mindre bange for livet.

Læs mere »

Annette Molin Brautsch – tro, meditation og det, der er større end os selv

I denne podcastepisode taler jeg med præst Annette Molin Brautsch om tro, meditation og åndelige erfaringer. Hun fortæller om sit præstekald, om arbejdet med børn og konfirmander og om, hvorfor stilhed, billeder og sanselighed kan åbne nye rum i kirken.

Vi taler også om healing i Flintholm Kirke, om menneskers oplevelser af nærvær efter dødsfald og om opstandelse og evigt liv. For Annette handler tro ikke om at have alle svarene, men om at kunne være i usikkerheden og samtidig åbne sig for det, der opleves som større end os selv.

Læs mere »

Mogens Müller – Erkendelse og bekendelse 

I denne episode taler jeg med professor emeritus i teologi Mogens Müller om hans bog Erkendelse og bekendelse – “At kende hans opstandelses kraft.”

Gud er god. Det er kernen i både bogen og samtalen.

Derfor nytter det ikke at holde fast i forestillingen om en gud, der straffer og belønner. Ifølge Mogens Müller hører forestillingen om en gud, der straffer og belønner Det Gamle Testamente til, mens det kristne budskab er radikalt anderledes.

Med Paulus og Markion som vigtige samtalepartnere forklarer Mogens Müller, at det centrale i den enkeltes gudsforhold er “at kende hans opstandelses kraft.”

Det vil sige at erkende, hvem jeg som menneske er i forhold til Gud: Mennesket har en selvfølgelig plads i Guds kærlighed og barmhjertighed. Gud svigter ikke sit tilsagn til den enkelte og gør ikke menneskets tro til skamme.

Denne forståelse får betydning for synet på tro, dåb og folkekirkens liturgi – og for spørgsmålet om, hvilken rolle staten bør have i forhold til kirken.

Læs mere »

Lars Sandbeck “Når kærligheden dømmer” – et perspektiverende essay

Lars Sandbeck er ph.d. i teologi, studielektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og forfatter til bogen “Når kærligheden dømmer”, der udkom på forlaget Eksistensen i 2024. I dette perspektiverende essay følger han op på podcastepisode nr. 26 i podcastserien “Nærdødsoplevelser og Livsfortællinger”. Her udfolder han en teologisk forståelse af dommen – ikke som juridisk straf, men som en proces båret af kærlighed.Essayet inddrager nærdødsoplevelser som vigtige erfaringsmæssige vidnesbyrd og sætter dem i samtale med den teologiske tradition. Med linjer tilbage til oldkirkens tænkere og frem til nutidige erfaringer argumenterer Lars Sandbeck for, at Guds væsen som evig og ubetinget kærlighed ikke kan forenes med forestillingen om evig fortabelse.

Læs mere »

Thomas Bojesen – Da verden åbnede sig midt på gaden

Som ung mand oplever Thomas Bojesen en bevidsthedsudvidelse udløst af en intens kærlighedserklæring. Først oplever han en dyb indre renselse, og kort efter åbner verden sig for ham i en altomfattende erfaring af enhed, indsigt og mening – midt på en almindelig københavnsk gade.

I dette interview fortæller han om oplevelsen, dens livslange betydning og om de tanker, den har givet ham om bevidsthed, kærlighed, Gud og virkelighedens natur. Hans råd er: “Hold din dør åben! Undgå at danne dig faste meninger og forklaringer om førstehånds beretninger af spirituel art! Lyt og hold din dør åben!”

Læs mere »

Ken Damkiers nærdødsoplevelser

Musiker Ken Damkier fortæller om sine to nærdødsoplevelser – mødet med et lysvæsen som barn og konfrontationen med mørket som teenager. Han deler også erfaringer fra sin tid som healer og reflekterer over liv, død og tro.

Læs mere »