I år 2000 udgav Lars Muhl bogen Den Himmelske Vej – til opnåelse af hjertets stilhed. Om bogen skrev Kristeligt Dagblad:
“Bogen viser, at Lars Muhl måske bedre end de fleste kender rummet, hvor hjertets stilhed møder Guds nærvær. Formuleringerne direkte fra Lars Muhls hjertegrund bærer kraft og poesi fra noget større end forfatterens egen horisont.”
Til brug i Hearts and Hands-regi har jeg udarbejdet en meditation baseret på kapitlet En Ny Opmærksomhed (s. 31–32). Meditationen kan bruges efter højtlæsning af kapitlet eller som en selvstændig indre refleksion.
Uddrag fra Den Himmelske Vej
Mystikeren Manly Palmer Hall siger, at man altid ved, når man har taget det første rigtige skridt på Den Himmelske Vej. For når det sker, indtrækker en så dramatisk forandring af hverdagen, hvor modstand og problemer vil ryste pilgrimmen i en sådan grad, at livet derefter aldrig vil blive det samme.
Det er begyndelsen på en tilstand, hvor man indser, at det ikke mere er et spørgsmål om altid at skulle orientere sig mod et nyt sted. Hele vort liv har vi troet, at smerten hørte op, når vi bevægede os væk fra det sted, hvor vi rent fysisk befandt os. Nu ser vi, at uanset hvor vi løber hen, følger smerten med, fordi smerten er identisk med vor opfattelse af os selv og verden omkring os.
Ved at sætte os ned, rent bogstaveligt, og lade jordens kraft forplante sig i os, forbinder vi os for første gang siden barndommen, eller måske nogensinde, med det, der kunne være forbindelsen på en ny opmærksomhed. Det er tyngdekraften og naturen moderaspekt (mater), der åbner sig for os. Koncentreret i denne opmærksomhed ransager vi os selv for alt det træge, der kunne være anledningen til den smerte, vi befinder os i. Og ud af denne ransagelse dukker en dag en ny tone frem, der fuldstændig vender op op ned på vor oplevelse af os selv og verden: imødekommenhed! Det er samtidig dér, vi indser, at det ikke mere er hensigtsmæssigt at lade alverdens nyheder og kolde kendsgerninger stå i vejen for sandheden, der stille strømmer fra hjertet. Det er dér vi erkender at det eneste vi i grunden endnu mangler, er det, vi selv mangler at give.
Meditation
Sæt dig godt til rette.
Mærk jorden under dig.
Lad kroppen falde til ro.
Træk vejret roligt ind …
og langsomt ud.
Du behøver ikke finde et andet sted.
Bare være her.
Mærk tyngdekraften
Som om jorden holder dig.
Læg mærke til det, der gør ondt.
Uden at skubbe det væk.
Uden at forklare det.
Bliv stille et øjeblik.
Og mærk en ny tone vokse frem:
imødekommenhed.
Venlighed mod dig selv.
Venlighed mod livet.
Lad hjertet åbne sig en lille smule.
Og tænk på:
Det verden mangler,
er måske noget jeg kan give
Træk vejret dybt ind …
og langsomt ud.
Vend stille tilbage.