Interview med Mogens Müller af Paul Bridgwater
Markion er en af de mest kontroversielle skikkelser i kristendommens tidlige historie – og måske også en af de mest oversete. I 2025 udgav professor i teologi Mogens Müller en bog, der giver den tidlige kirkekætter nyt liv. I bogen Kom Markions Evangelium før Lukasevangeliet? argumenterer han for, at Markions evangelium ikke blot er ældre end Lukas’, men også rummer en gudsforståelse, som moderne mennesker har god grund til at tage alvorligt.
»Jeg blev fascineret af tanken om, at Markion måske havde en pointe, der er gået tabt i kirkens teologi,« fortæller Mogens Müller. »Han insisterede på, at Gud er ren godhed og ikke kan forbindes med den hævnende og straffende Gud, vi møder i Det Gamle Testamente.«
Markion levede fra o. 85 til o. 160 e.Kr. og skabte, hvad Müller kalder det første egentlige Nye Testamente: et evangelium (uden fødsels- og opstandelseshistorie) og ti af Paulus’ breve. Markions evangelium, som Müller har oversat til dansk, ligner Lukasevangeliet, men er kortere og mere fokuseret. Ifølge Markion er det Jesus, der for første gang åbenbarer Den Højeste Gud for menneskene – en Gud, som aldrig tidligere har givet sig til kende.
Den radikale skelnen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente førte til Markions eksklusion fra kirken. Men for Müller bliver det en vigtig pointe: Hvad vil det sige, at Gud er kærlighed?
»Det er dybt problematisk, at vi i dag i Folkekirken igen hører tekster fra Det Gamle Testamente ved hver gudstjeneste,« siger Müller. »Disse skrifter er jødiske – ikke kristne – og rummer ofte en gudsopfattelse, som ikke stemmer med Jesu budskab. Jeg tror ikke, kirkegængere nødvendigvis filtrerer de tekster kritisk – de hører bare, hvad der bliver læst op.«
I stedet opfordrer han til en ny refleksion over, hvad vi egentlig siger om Gud – og hvad det betyder for vores menneskesyn.
»Markion viser os, at man kan tro på en Gud, der kun er god. Hvis man tilføjer retfærdighed, straf og hævn til gudsbilledet, så er godheden ikke længere ubetinget. Tertullian, som kritiserede Markion i begyndelsen af 200-tallet, insisterede på, at Gud også måtte være retfærdig. Men netop det, at Gud kun er god, er en befriende tanke – og en dyb alvor. Det giver ikke frikort til at leve tøjlesløst, men handler om at tage kærligheden alvorligt.«
Ifølge Müller er det en pointe, der også kan spejle sig i moderne dåbsforståelse. Skal dåben være en betingelse for at være Guds barn – eller en bekræftelse af noget, der allerede er givet?
»Hvis vi virkelig tror på ubetinget godhed, så er der intet krav, der skal opfyldes. Det er selve evangeliets kerne. Og det har moderne mennesker brug for at høre.«
Müllers arbejde med Markion bygger ikke blot på historisk kildekritik, men også på ønsket om at fremme en teologi, der ikke fylder ny vin på gamle sække.
»Markion skaber ikke splittelse for splittelsens skyld, men for at pege på noget nyt og sandt. Det nye er ikke bare en fortsættelse af det gamle. Det er noget helt andet. Og det er en udfordring – også for os i dag.«
Billedet stammer fra den tyske bogudgiver Michael Wolgemut (1434-1519) og er tilgængeligt her.
Podcasten med Mogens Müller om Markions evangelium er tilgængelig her.
Mogens Müllers bog Kom Markions Evangelium før Lukasevangeliet? (Nordens Plads, 2025) kan bl.a. købes hos Bog og Idé