Healing bruges i dag af mange som et supplement til traditionel behandling. Alligevel er det sjældent, at healing undersøges i egentlige laboratorieforsøg. Det er beklageligt, for fraværet af sådanne studier betyder, at healing ikke anerkendes som en virksom behandlingsform inden for sundhedsvidenskaben. Der findes dog et bemærkelsesværdigt forsøg med mus, som blev gennemført i slutningen af det 20. århundrede i New York.
I efteråret 2000 offentliggjorde William F. Bengtson (1950–2025) og David Krinsley (1927–2017) en artikel i Journal of Scientific Exploration med titlen The Effect of the ‘Laying-On of Hands’ on Transplanted Breast Cancer in Mice. Her beskrev de et forsøg, hvor en bestemt form for healing tilsyneladende fik laboratoriemus, der var blevet indsprøjtet med aggressive brystkræftceller, til at overleve i langt højere grad end normalt.
Forsøgets opbygning
På forhånd var det påvist at alle mus, der fik kræftceller, døde inden for 14–27 dage. I Bengtson og Krinsleys forsøg overlevede i gennemsnit 87,9 % af 33 mus på tværs af det første forsøg og flere opfølgende tests. Den oprindelige plan var, at en erfaren healer, Bennett Mayrick, skulle udføre behandlingen. Da han trak sig, overtog Bengtson selv efter et kort træningsforløb hos Mayrick.
Metoden, de anvendte, kaldes Rapid Image Cycling. Healeren gennemgik hurtigt 20 meget konkrete billeder i tankerne – ting eller situationer, som vedkommende ønskede at opleve i fremtiden. Under sessionerne var healeren fysisk til stede tæt ved musene, men fokus var hele tiden rettet mod de indre billeder af det ønskede og ikke på musene selv. I senere forsøg deltog også Krinsley og flere studerende som healere.
Observationerne
Alle mus udviklede synlige svulster. Omkring dag 10 skete der dog noget særligt hos de behandlede mus: Først opstod en sort kant rundt om svulsten, derefter mørke pletter, som revnede og senere lukkede sig. Mus, der kom sig (87,9%), levede derefter normalt i omkring to år – hvilket for laboratoriemus regnes som fuld helbredelse.
Problemer med kontrol og tolkning
Resultaterne vakte interesse, men metoden og tolkningen blev mødt med kritik, især fordi den præcise virkningsmekanisme er ukendt. Der var også udfordringer med kontrolforholdene:
- En tredje forsker indsatte angiveligt en mus uden kræftceller i gruppen, der skulle behandles, uden at informere Bengtson og Krinsley.
- Nogle studerende tog efter sigende mus med hjem, hvilket giver nye betingelser for forsøget.
- Der var tilfælde af uventet overlevelse i kontrolgruppen, som om effekten kunne “sprede sig” på afstand.
Sådanne forhold gør det svært at afgøre, hvor stor effekten egentlig var, og hvad der forårsagede den. Der er heller ikke lavet uafhængige gentagelser under kontrollerede forhold, og der mangler en bredt accepteret forklaring på, hvad i healingen der eventuelt virker.
Konklusion og næste skridt
Bengtson og Krinsleys forsøg viser et usædvanligt højt antal overlevende mus med et karakteristisk sygdomsforløb. Men de uensartede forsøgsbetingelser og manglen på uafhængige gentagelser betyder, at resultaterne ikke kan bruges som endeligt bevis for en helbredende effekt.
Fra et videnskabsteoretisk perspektiv hører studiet til blandt de såkaldte “anomalier” – resultater, der ikke passer ind i den gængse forståelse, og som derfor enten kræver bedre forklaringer eller mere kontrollerede forsøg. Det mest oplagte næste skridt ville være forudtilrettelagte forsøg med skjult fordeling og lodtrækningsprincip, udført af tredjepart med fuld dokumentation af alle procedurer.
En fortsat debat
William F. Bengtson arbejdede i mange år videre med forskning i healing og bevidsthed. Uanset om man møder hans arbejde med skepsis eller interesse, stiller studiet et grundlæggende spørgsmål: Kan mentale processer under særlige betingelser påvirke biologiske systemer – og hvordan kan man dokumentere og forklare det?
Indtil der foreligger gentagelige resultater med kendt mekanisme og stram kontrol, bør Bengtson og Krinsleys fund ses som en opfordring til mere forskning – ikke som endeligt bevis eller som grundlag for behandling, men som et fænomen, der bør undersøges grundigt.