Hvad sker der, når vi (næsten) dør? Mange mennesker, der har været tæt på døden, fortæller om stærke oplevelser – at svæve uden for kroppen, møde afdøde familiemedlemmer, føle en altomsluttende kærlighed eller bevæge sig mod et lys. Men betyder det, at der faktisk er et liv efter døden?
Den amerikanske bog Near-Death Experiences – Understanding Visions of the Afterlife (2016) forsøger at besvare det spørgsmål. Forfatterne, fagfilosoferne John Martin Fischer og Benjamin Mitchell-Yellin, mener, at vi godt kan forklare nærdødsoplevelser – uden at ty til religiøse eller overnaturlige forklaringer.
De kritiserer nærdødsforskere som Eben Alexander, Bruce Greyson og Pim van Lommel for at gå for langt, når de tolker oplevelserne som beviser for en sjæl eller et efterliv. I stedet foreslår Fischer og Mitchell-Yellin, at vi stiller tre simple spørgsmål:
- Hvordan fik personen den viden, de beskriver?
- Hvorfor handler oplevelsen om netop dét?
- Hvornår skete oplevelsen?
Deres pointe er, at nærdødsoplevelser ikke giver os ny viden om virkeligheden – de er sammensat af elementer, vi allerede kender fra vores liv og kultur.
En af de mest omtalte nærdødsoplevelser er beretningen fra Pam Reynolds. Hun gennemgik i 1991 en kompliceret hjerneoperation, hvor hendes krop blev nedkølet til cirka 10 grader, hjerte og vejrtrækning blev standset, og blodet blev drænet fra hjernen. Under denne fase blev der ikke målt nogen hjerneaktivitet – hendes EEG var fladt.
Alligevel fortalte hun efter operationen, at hun havde forladt sin krop og observeret lægernes arbejde udefra. Hun beskrev blandt andet det kirurgiske instrument, der blev brugt til at åbne hendes kranium, og hun gengav en konkret replik fra en kvindelig læge, som sagde: “Vi har et problem. Hendes arterier er for små.” Hun beskrev også en oplevelse af at bevæge sig gennem et lys og møde afdøde slægtninge.
Fischer og Mitchell-Yellin fremfører, at sådanne oplevelser kan være baseret på information, som patienten har opfanget før hun blev lagt i fuld narkose, og at hjernen efterfølgende kan have rekonstrueret og placeret disse indtryk som en del af selve nærdødsoplevelsen.
Denne forklaring om tidsforskydning bliver udfordret af nærdødsforskerne Robert og Suzanne Mays. De peger på oplevelser, hvor patienten har fået oplysninger, som de umuligt kunne have hørt før eller efter narkosen.
Et eksempel kommer fra en fransk læge, Jean-Jacques Charbonier. Han havde en patient, som – lige efter hun vågnede – beskrev sin egen operation oppefra og nævnte, at der samtidig i rummet ved siden af blev amputeret et ben, som blev lagt i en gul plastikpose. Charbonier tjekkede – og det var præcis det, der var sket, mens kvinden var under fuld narkose.
Fischer og Mitchell-Yellin mener dog stadig, at nærdødsoplevelser primært kan forklares som hjernens måde at håndtere dødsangst på. Vores kulturs forestillinger om det evige liv forbereder os på at se engle, lys og noget guddommeligt – og når hjernen forsøger at forstå det totale blackout under hjertestop eller koma, sætter den brudstykker sammen til en fortælling, som giver mening.
Det er ikke en forklaring, som nærdødsoplevere vil kunne genkende. De fortæller ofte, at de ikke har ord for det, de har oplevet – og at de må bruge billeder som vores kultur anerkender, som “lys” eller “engel”, fordi det er det tætteste, de kan komme på en tilfredsstillende beskrivelse. De siger ikke nødvendigvis, at de så Gud – men at de oplevede noget så dybt og meningsfuldt, at sproget ikke rækker.
Fischer og Mitchell-Yellin holder dog fast i deres grundlæggende præmis: Hvis vi ikke kan måle eller efterprøve oplevelserne, så hører de ikke til i den “virkelige” verden. Men det rejser et nyt spørgsmål: Hvad med selve vores tanker, følelser, idéer og samtaler – kan de måles? Er de ikke også virkelige?
Bogen er interessant. Men fordi den på forhånd udelukker muligheden for, at nærdødsoplevelser kunne pege på noget mere – noget efter døden – ender den også med kun at bevæge sig i udkanten af det, den lover: nemlig en forståelse af “visions of the afterlife”.
Videre læsning
Fischer, John Martin og Benjamin Mitchell-Yellin: Near-Death Experiences – Understanding Visions of the Afterlife (Oxford University Press, 2016)
Mays, Robert G og Sanne B. Mays: “Near-Death Experiences: A Critique of the Fischer and Mitchell-Yellin Physicalist Interpretation, Journal of Near-Death Studies 36(2):69-99, December 2017
Mitchell-Yellin. Benjamin: Understanding Near-Death Experiences: A Response to Mays and Mays’s Review Journal of Near-Death Studies 2017)