Ved vores onsdagsmeditation i Hearts and Hands København afprøver vi et format, hvor den indledende meditation suppleres med et kort inspirationsoplæg. Tanken er, at oplæggene – når det er muligt – også kan deles på sociale medier, så flere kan få glæde af refleksionerne. I denne uge tog inspirationen udgangspunkt i Hanne Frøyr, som arbejder som psykolog, forfatter, kunstner og oplægsholder.
I 2017 udgav hun bogen Om mørke og om lys med undertitlen Hvad jeg lærte, da min datter tog sit eget liv. Bogen tager udgangspunkt i hendes datter Ts selvmord, men udvikler sig samtidig til en dybt livsbekræftende fortælling om sorg, kærlighed og menneskelig udvikling.
Bogen indledes med et smukt digt af den persiske digter Rumi:
Mennesket er et gæstehus.
Hver morgen en ny ankomst.
En glæde, en tristhed, en ondskabsfuldhed,
nogle øjeblikkes bevidsthed kommer
som en uventet gæst.Byd dem velkommen, og underhold dem alle!
Selv hvis det er en flok af sorger,
som med voldsomhed tømmer dit hus
for dets inventar,
så behandl hver gæst med respekt.
Måske forbereder han dig
til nye glæder.De mørke tanker, skammen, ondskaben —
mød dem smilende i døren, og inviter dem ind.
Vær taknemmelig for hvem end, der kommer,
for hver eneste af dem er sendt
som en vejleder fra den anden side.
I 2020 udgav Hanne Frøyr også bogen “Ind er den eneste vej ud”. Her peger hun på nødvendigheden af at ændre vores forhold til livet, så vi ikke hele tiden søger tilfredsstillelse gennem ydre stimuli som forbrug, oplevelser, status og ejendele. I stedet inviterer hun til en bevægelse indad – mod stilhed, nærvær og indre frihed. Og det kan man gøre gennem meditation!
Meditation: Tanker og følelser som gæster
Meditationen denne aften tog udgangspunkt i Rumis billede af mennesket som et gæstehus.
Vi begyndte med tre dybe indåndinger, hvor vi talte til tre på indåndingen og til syv på udåndingen. Den langsomme udånding hjælper kroppen til ro og giver sindet mulighed for at falde til stilhed.
Derefter rettede vi opmærksomheden mod de tanker og følelser, som opstår i os i løbet af meditationen. I stedet for at kæmpe imod dem eller forsøge at kontrollere dem, øvede vi os i blot at betragte dem som gæster.
Nogle gæster er behagelige: glæde, håb, taknemmelighed og kærlighed. Andre er mere krævende: uro, sorg, vrede, skam eller ensomhed. Men fælles for dem alle er, at de kommer og går.
Meditationen handlede derfor ikke om at skabe et perfekt eller tomt sind, men om at opdage, at vi kan lade tanker og følelser passere uden at identificere os fuldstændigt med dem.
Afslutningsvis samlede meditationen sig i den enkle erkendelse:
Gæster kommer og går – det klare sind består.