Tag: Podcast

Desirée Nielsen – nærdødsoplevelser og valget om at leve

Som 16-årig ligger Desirée Nielsen alvorligt syg med høj feber, da hun pludselig oplever at forlade kroppen. Hun ser sig selv ligge i sengen, møder lysende skikkelser og står foran en tunnel fyldt med lys – men vælger at vende tilbage.Senere i livet følger flere oplevelser tæt på døden, erindringer om tidligere liv og en gradvis åbning mod healing og klarsyn. Da Desirée som 59-årig rammes af blodpropper i hjernen, står hun igen over for et valg: Vil hun leve?I denne episode fortæller hun om døden, troen, healing og om det, der efter et langt liv med usædvanlige erfaringer er blevet centralt for hende: at finde glæden, lære af livet og dele det, man har erfaret.

Læs mere »

Anna Lou: dødsdoula, digter og healer

Anna Lou B. Christensen er dødsdoula, digter og healer. Hun var med til at opbygge Crestone End of Life Project i Colorado, hvor lokale borgere skabte rammer for hjemmevågning, ceremoniel ligbrænding og personlige afskedsritualer. I samtalen læser hun også sit digt Spirit Dance, skrevet efter en konkret erfaring med en dødsproces, og fortæller om healingformen Chi Nei Tsang. Episoden handler om døden som en del af livet, om pårørendes rolle, ritualers betydning og om, hvordan nærvær omkring døden kan virke helende.

Læs mere »

Dinas nærdødsoplevelse

Komplikationer efter en fødsel førte til, at Dina var ved at forbløde på grund af en revnet hovedpulsåre. I elevatoren på vej til operationsstuen oplevede hun at se sin egen krop og hospitalspersonalet udefra. Hun kunne følge de tilstedeværendes tanker og samtaler, samtidig med at hun oplevede en utrolig lethed og ro – “en ren væren”, som hun selv kalder det.

Mens hun senere lå i koma, oplevede hun en række stærke øjebliksbilleder: hendes mand Rune på hospitalsgangen, en lægesamtale med de pårørende og hendes nyfødte barn hjemme i stuen. Hun beskriver også en oplevelse af at rejse ud “i universet”, hvor alt syntes forbundet gennem lysende tråde af kærlighedsenergi.

Efter nærdødsoplevelsen valgte Dina at stoppe som sygeplejerske og uddanne sig til psykoterapeut. Hun har mistet sin angst for døden og fået en ny forståelse af, hvad det vil sige virkelig at være til.

Læs mere »

Hanne Frøyr – Om mørke og om lys

Med udgangspunkt i hendes bog Om mørke og om lys – hvad jeg lærte, da min datter tog sit eget liv, beskriver psykolog og forfatter Hanne Frøyr, hvordan hun fandt fodfæste efter tabet, og hvordan oplevelsen ændrede hendes syn på livet og døden.

Læs mere »

Hospitalshealerne Nana Hellsten og Ralf Jerltorp

Kan man heale på plejehjem, på hospice og på hospitaler? I denne episode fortæller hospitalshealerne Nana Hellsten og Ralf Jerltorp om arbejdet med at integrere healing som en komplementær behandlingsform i sundhedsvæsenet. Nana Hellsten er sygeplejerske, healer og formand for brancheforeningen HealerRingen. Ralf Jerltorp deler sine konkrete erfaringer med healing på plejehjem og hospice.

Læs mere »

Eve Bengta Lorenzen – mindfulness som livsvej

I denne episode af Nærdødsoplevelser og livsfortællinger taler jeg med forfatter og mindfulness-underviser Eve Bengta Lorenzen om mindfulness som livsvej: Om selvomsorg, smerte, glæde, tro og døden. Samtalen bevæger sig fra det helt konkrete arbejde med kroppen til eksistentielle spørgsmål om godhed, nærvær og det at give slip. Eve fortæller også om sine egne erfaringer med meditation, retræter og åndelig praksis og læser et uddrag fra sin kommende bog om glæde. Episoden rundes af med et digt af Hans Børli, som samler samtalens temaer med ordene “at tage bolig i sig selv”.

Læs mere »

Lill Green – To nærdødsoplevelser, lys og mørke

I denne episode fortæller Lill Green om to nærdødsoplevelser, hun har haft som henholdsvis 12-årig og som voksen under et alvorligt sygdomsforløb. Hun beskriver både mødet med et varmt og kærligt lys samt stærke, kontrastfyldte billeder af mørke og uro. Samtalen berører også livslange intuitive stemmer, tidligere livsoplevelser og den betydning erfaringerne har haft for hendes arbejde og syn på livet.

Læs mere »

Ken Damkiers nærdødsoplevelser

Musiker Ken Damkier fortæller om sine to nærdødsoplevelser – mødet med et lysvæsen som barn og konfrontationen med mørket som teenager. Han deler også erfaringer fra sin tid som healer og reflekterer over liv, død og tro.

Læs mere »

Ubehagelige nærdødsoplevelser

Nærdødsoplevelser forbindes ofte med lys, kærlighed og fred – men hvad med de ubehagelige?
Omkring 17 % oplever mørke, tomhed eller rædselsbilleder, som kan virke foruroligende.
Forskere som Nancy Evans Bush peger på, at også disse oplevelser kan være dybt meningsfulde.
Måske handler det ikke om straf, men om transformation – og om at turde møde sit eget mørke.

Læs mere »

Brian Gellners nærdødsoplevelse

Brian Gellner var i topform, da han som 22-årig deltog i Eremitageløbet. Men på den sidste strækning kollapsede han på grund af alvorlig dehydrering. Under et voldsomt krampeanfald forlod han pludselig sin krop og oplevede en tilstand af dyb fred, hvor han følte sig fuldstændig accepteret og forstået. Denne erfaring ændrede fundamentalt hans syn på livet. Brian indså, at der måtte være en dybere mening med både smerte og vores tid her på jorden.

Læs mere »