Tag: Paulus

Mogens Müller – Erkendelse og bekendelse 

I denne episode taler jeg med professor emeritus i teologi Mogens Müller om hans bog Erkendelse og bekendelse – “At kende hans opstandelses kraft.”

Gud er god. Det er kernen i både bogen og samtalen.

Derfor nytter det ikke at holde fast i forestillingen om en gud, der straffer og belønner. Ifølge Mogens Müller hører forestillingen om en gud, der straffer og belønner Det Gamle Testamente til, mens det kristne budskab er radikalt anderledes.

Med Paulus og Markion som vigtige samtalepartnere forklarer Mogens Müller, at det centrale i den enkeltes gudsforhold er “at kende hans opstandelses kraft.”

Det vil sige at erkende, hvem jeg som menneske er i forhold til Gud: Mennesket har en selvfølgelig plads i Guds kærlighed og barmhjertighed. Gud svigter ikke sit tilsagn til den enkelte og gør ikke menneskets tro til skamme.

Denne forståelse får betydning for synet på tro, dåb og folkekirkens liturgi – og for spørgsmålet om, hvilken rolle staten bør have i forhold til kirken.

Læs mere »

Gud er kun god – hvad Markions evangelium kan lære os i dag

Professor emeritus Mogens Müller genbesøger den kontroversielle kirkekætter Markion og spørger, hvad hans evangelium kan lære os i dag om Gud. Kan Gud forstås som ren, ubetinget godhed uden straf, hævn og juridisk retfærdighed? Interviewet åbner for en teologisk refleksion over Markion, Lukasevangeliet og kristendommens radikale budskab om kærlighed.

Læs mere »

Lisbet Kjær Müller – Paulus og kærlighedshjernen

Lisbet Kjær Müller er pensioneret sognepræst og er blandt andet forfatter til Bibelleksikon, En Bog om Bibelen og Maria Magdalene – fra apostel til prostitueret. Podcasten viser hvordan den nyeste hjerneforskning og Paulus’ forståelse af barmhjertighed giver os nye muligheder for håndtere det moderne samfunds krav om lykke og produktivitet. 

Læs mere »