Arkiver

Mogens Müller – Erkendelse og bekendelse 

I denne episode taler jeg med professor emeritus i teologi Mogens Müller om hans bog Erkendelse og bekendelse – “At kende hans opstandelses kraft.”

Gud er god. Det er kernen i både bogen og samtalen.

Derfor nytter det ikke at holde fast i forestillingen om en gud, der straffer og belønner. Ifølge Mogens Müller hører forestillingen om en gud, der straffer og belønner Det Gamle Testamente til, mens det kristne budskab er radikalt anderledes.

Med Paulus og Markion som vigtige samtalepartnere forklarer Mogens Müller, at det centrale i den enkeltes gudsforhold er “at kende hans opstandelses kraft.”

Det vil sige at erkende, hvem jeg som menneske er i forhold til Gud: Mennesket har en selvfølgelig plads i Guds kærlighed og barmhjertighed. Gud svigter ikke sit tilsagn til den enkelte og gør ikke menneskets tro til skamme.

Denne forståelse får betydning for synet på tro, dåb og folkekirkens liturgi – og for spørgsmålet om, hvilken rolle staten bør have i forhold til kirken.

Læs mere »

Gud er kun god – hvad Markions evangelium kan lære os i dag

Professor emeritus Mogens Müller genbesøger den kontroversielle kirkekætter Markion og spørger, hvad hans evangelium kan lære os i dag om Gud. Kan Gud forstås som ren, ubetinget godhed uden straf, hævn og juridisk retfærdighed? Interviewet åbner for en teologisk refleksion over Markion, Lukasevangeliet og kristendommens radikale budskab om kærlighed.

Læs mere »

Lars Sandbeck “Når kærligheden dømmer” – et perspektiverende essay

Lars Sandbeck er ph.d. i teologi, studielektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og forfatter til bogen “Når kærligheden dømmer”, der udkom på forlaget Eksistensen i 2024. I dette perspektiverende essay følger han op på podcastepisode nr. 26 i podcastserien “Nærdødsoplevelser og Livsfortællinger”. Her udfolder han en teologisk forståelse af dommen – ikke som juridisk straf, men som en proces båret af kærlighed.Essayet inddrager nærdødsoplevelser som vigtige erfaringsmæssige vidnesbyrd og sætter dem i samtale med den teologiske tradition. Med linjer tilbage til oldkirkens tænkere og frem til nutidige erfaringer argumenterer Lars Sandbeck for, at Guds væsen som evig og ubetinget kærlighed ikke kan forenes med forestillingen om evig fortabelse.

Læs mere »

Erik Palle Olesen – et liv i nærdødens lys og skygge

I podcasten taler jeg med forfatter og pensioneret læge Erik Palle Olesen om hans bog “Et liv i nærdødens lys og skygge”, der udkom på Wadskjær forlag i 2026. Bogen er ikke en biografi, understreger forfatteren, selvom den rummer biografiske elementer. Formålet med bogen er ikke at beskrive et livsforløb, men at illustrere en udvikling af bevidsthed.

Bogen og podcasten fokuserer på situationer, hvor egoet bliver tvunget til at træde til side, og en højere bevidsthed træder ind. For eksempel da hovedpersonen Harald er ved at drukne og oplever stenenes raslen mod søens bund som en form for vidunderlig musik. Både himmelske og mareridtsagtige oplevelser bruges i en samlet beretning om at frigøre sig fra fortidens traumer og egoets krav.

Læs mere »

Peter Skovhus – om naturens helende kraft og behovet for en ny nyre

I podcasten taler jeg med Peter Skovhus, der lever med nyresvigt og har brug for en ny nyre. Peter beskriver naturen som noget, man ikke bare iagttager, men kan være deltager i. Når han fisker eller går på jagt, bliver sanserne skærpet, og han oplever en forbundethed med noget større end sig selv. Med i samtalen er Ruth Landbo fra Vital-Arkitekten, som har sat mig i kontakt med Peter. Hun taler om Peters livsvilje og om, hvordan erfaringer fra et liv kan “høstes”, altså samles og forstås på nye måder. Podcasten sætter også fokus på organdonation og på, hvad en ny nyre vil betyde for Peter.

Læs mere »

Karl Aage Kirkegaard og nærdødsoplevelsernes lære

Karl Aage Kirkegaard er cand.theol., tidligere gymnasielærer og forfatter med en livslang interesse for eksistens og åndelighed. I sin bog “Nærdødsoplevelsernes Lære” systematiserer han indsigter fra hundreder af nærdødsberetninger i form af 15 universelle love. Med udgangspunkt i både forskning og menneskers personlige erfaringer søger han at bygge bro mellem tro, erfaring og livsvisdom. 

Nedenstående beretning er en bearbejdning af interviewet med Karl Aage Kirkegaard i podcastserien “Nærdødsoplevelser og Livsfortællinger”. Karl Aage fortæller.

Læs mere »

Anna Lou: dødsdoula, digter og healer

Anna Lou B. Christensen er dødsdoula, digter og healer. Hun var med til at opbygge Crestone End of Life Project i Colorado, hvor lokale borgere skabte rammer for hjemmevågning, ceremoniel ligbrænding og personlige afskedsritualer. I samtalen læser hun også sit digt Spirit Dance, skrevet efter en konkret erfaring med en dødsproces, og fortæller om healingformen Chi Nei Tsang. Episoden handler om døden som en del af livet, om pårørendes rolle, ritualers betydning og om, hvordan nærvær omkring døden kan virke helende.

Læs mere »

Dinas nærdødsoplevelse

Komplikationer efter en fødsel førte til, at Dina var ved at forbløde på grund af en revnet hovedpulsåre. I elevatoren på vej til operationsstuen oplevede hun at se sin egen krop og hospitalspersonalet udefra. Hun kunne følge de tilstedeværendes tanker og samtaler, samtidig med at hun oplevede en utrolig lethed og ro – “en ren væren”, som hun selv kalder det.

Mens hun senere lå i koma, oplevede hun en række stærke øjebliksbilleder: hendes mand Rune på hospitalsgangen, en lægesamtale med de pårørende og hendes nyfødte barn hjemme i stuen. Hun beskriver også en oplevelse af at rejse ud “i universet”, hvor alt syntes forbundet gennem lysende tråde af kærlighedsenergi.

Efter nærdødsoplevelsen valgte Dina at stoppe som sygeplejerske og uddanne sig til psykoterapeut. Hun har mistet sin angst for døden og fået en ny forståelse af, hvad det vil sige virkelig at være til.

Læs mere »

Hanne Frøyr – Om mørke og om lys

Med udgangspunkt i hendes bog Om mørke og om lys – hvad jeg lærte, da min datter tog sit eget liv, beskriver psykolog og forfatter Hanne Frøyr, hvordan hun fandt fodfæste efter tabet, og hvordan oplevelsen ændrede hendes syn på livet og døden.

Læs mere »