DR1s julekalender Julefeber er værd at se. Der er spænding, magi, humor og masser af julestemning. Der er ikke én hovedperson, men flere, og de udvikler sig i løbet af de fireogtyve afsnit. De yngre seere kan spejle sig i pigen Gro, de lidt ældre i drengen Bjørn og pigen Frede. Alle kan føle sig pinligt berørt over faderen Kalles forsøg på at platte sig igennem med sine gløggæbleskiver. Titelmelodien med Oh Land løfter sig fra en slager til et hit med noget sart over sig. Som Lone Nikolajsen skriver i Information: “’Julefeber’ er årets klogeste, kærligste og sjoveste normalitetskritik”.
Centralt for Gros og Bjørns projekt er, at de må vedkende sig at være nisser. Det er ikke ufarligt, de må åbne sig, vise sårbarhed og hjælpe hinanden. De må have den rette intention, og så må de turde være dem, de er. De skal have kontakt med magien, og så må de handle. De skal blive nisser i hjertet. Det har for mig mange ligheder med at lære at heale.
Jeg valgte at blive healer efter at have haft nogle drømme i slutningen af 90’erne, hvor jeg fik en form for vejledning. Vejledningen indebærer de samme trin, som dem Bjørn og Gro gennemgår. De vigtigste trin er intention, beskyttelse, kontakt og handling.
For det første skal ens intention være i orden. Der skal der være et reelt ønske om at hjælpe et andet menneske eller sig selv. Ofte skal man bruge tid på at komme ned i gear, altså forholde sig åbent, afslappet og nysgerrigt til hvad man skal i gang med, for overhovedet at være i stand til at stille sig til rådighed for andre i healingsøjemed. Mindfulness øvelser så som bodyscan er velegnede til det. Meditation, bøn, naturen eller sakrale omgivelser kan give en et pusterum for tanker og følelser.
For det andet er det nødvendigt med en form for beskyttelse. Det kan være gennem et ritual eller bøn. Beskyttelse opnår man nemmest ved at henvende sig til den manifestation af gode kræfter, som man er komfortabel med. Det kan fx være til Kristus, Maria, Buddha eller engle. Hvis antropomorf symbolik ikke er sagen, så kan “alle gode kræfter” måske være tilstrækkeligt.
For det tredje skal man have en kontakt til det, som man i den vestlige tradition kalder det guddommelige. Sådan som jeg fik det forklaret i drømmene, skal man identificere sig med det guddommelige. Jeg ved godt det lyder storskrydende, men egoet skal man pakke væk. Det gælder om at erfare, at man er en del af noget større. Når Bjørn lytter efter sit hjerte i Julefeber, så er det også det, han forsøger at gøre. Han stiller sig til rådighed for andre, om det så er edderkopper, en plante, der trænger til vand, eller pigen Frede (og som Bjørns kloge mormor siger, det er straks vanskeligere, når man er forelsket). I min erfaring så er bøn den nemmeste måde at opnå kontakt på, og det kan ligge i naturlig forlængelse af den henvendelse man allerede har gang i ved at spørge efter beskyttelse.
Sidst, men ikke mindst, skal man turde handle, prøve det af, på trods af den skepsis, som andre måtte have. Bjørn er pinligt klar over, at hvis han siger, at han er nisse, så vil andre tænke, at han er knald i låget. Således også med healing. I manges optik er der kun et lille skridt fra healing til sølvpapirshatte.
Rent praktisk er healing noget anderledes end det, Gro og Bjørn har gang i. Jeg bruger hænderne og holder dem over det/de områder, der måtte være problemer med. Hænderne begynder at prikke og stikke, og som regel udgår der en varme fra dem, men det er forskelligt fra healer til healer, nogle oplever andre kropslige eller bevidsthedsmæssige fænomener. Når man er færdig – det kan være fornuftigt at sætte tidsramme på, alt fra fem minutter til en time kan lade sig gøre – så skal man lukke pænt af, ved at takke dem eller det, man har brugt til beskyttelse.
Som med alt andet, og som Gro og Bjørn erfarer med deres nissetræning, så kræver det øvelse. Øvelse i at stille sindet i bero. Øvelse i at mærke efter. Øvelse i ikke at være præstationsorienteret. Men, hvis man vil, kan de fleste selv opleve magien ved healing. Og således blive nisse i hjertet – eller healer. Måske er der ikke den store forskel.
