Forfatter: Paul

Jørgen I. Jensen – musikken og det sublime

Jørgen I. Jensen er forfatter, teolog og musikforsker. Han har skrevet væsentlige værker om blandt andre Carl Nielsen og Per Nørgård og har gennem mange år været en markant stemme i formidlingen og forståelsen af moderne musik.

I podcasten fortæller Jørgen I. Jensen om sin barndom og ungdom på Amager, om musikundervisning, koncerter og den tidlige interesse for både musik og teologi. Samtalen bevæger sig videre til spørgsmålet om, hvad musik kan, når sproget ikke længere slår til.

Læs mere »

Vickie Bak Laursen – miraklet i Valby

I denne episode af Nærdødsoplevelser og Livsfortællinger taler jeg med Vickie Bak Laursen om, hvordan smerte, intuition og spiritualitet har været drivkræfter i hendes liv.

Vickie fortæller om en farverig opvækst, arbejdet med film og teater, årene som socialrådgiver og leder og om en tilbagevendende oplevelse af at blive guidet mod det næste skridt. Et afgørende vendepunkt bliver det, hun kalder “Miraklet i Valby”, hvor en intens indre proces åbner for stærke kropslige og spirituelle erfaringer.

Siden følger en pilgrimsrejse, oplevelser med Kundalini og lyssprog og en gradvis erkendelse af, at healing skal være en del af hendes liv. Samtalen handler om at bruge kriser til forandring, lytte til intuitionen og åbne sig for noget, der opleves som større end én selv.

Læs mere »

Engle, nærdødsoplevelser og healing

Er engle virkelighed eller fri fantasi? Og hvordan kommunikerer mennesker med det guddommelige? Blogindlægget forsøger at afdække nogle af de psykologiske og filosofiske forudsætninger for en forståelse af englenes væsen.

Læs mere »

Hvordan skal man rammesætte en healing?

Hvordan skal man rammesætning en healing? Jeg skriver om nogle af de spørgsmål, jeg selv synes er vigtige: intention, samtykke, bøn, fjernhealing, berøring, intuitive indtryk og det ansvar, man har som healer.

Læs mere »

Malene Fenger-Grøndahl – vandringen fra ateisme til tro

Journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl voksede op uden religion og betragtede som ungt menneske  tro med stor skepsis. Men en uventet oplevelse af Jesus blev begyndelsen på en vandring, der siden førte hende ind i kristendommen og den katolske kirke. I samtalen fortæller hun om religiøse erfaringer, intuition og fornuft, Guds nærvær – og om, hvorfor mødet med døden har gjort hende mindre bange for livet.

Læs mere »

Annette Molin Brautsch – tro, meditation og det, der er større end os selv

I denne podcastepisode taler jeg med præst Annette Molin Brautsch om tro, meditation og åndelige erfaringer. Hun fortæller om sit præstekald, om arbejdet med børn og konfirmander og om, hvorfor stilhed, billeder og sanselighed kan åbne nye rum i kirken.

Vi taler også om healing i Flintholm Kirke, om menneskers oplevelser af nærvær efter dødsfald og om opstandelse og evigt liv. For Annette handler tro ikke om at have alle svarene, men om at kunne være i usikkerheden og samtidig åbne sig for det, der opleves som større end os selv.

Læs mere »

Rikke Rømming Thomsen – kropsbevidsthed og livsguiding

I denne episode af Nærdødsoplevelser og Livsfortællinger taler jeg med Rikke Rømming Thomsen om hendes vej fra pædagogarbejde og alvorlig stress til kropsbevidsthed, healing og livsguiding.

Efter et stressforløb mistede Rikke blandt andet evnen til at mærke, hvad hun selv havde brug for. Vejen tilbage kom gennem kroppen og arbejdet med blandt andet yoga og Fascial Flow. Hun fortæller også om Martinus’ kosmologi, healing og sit arbejde med mennesker med demens, hvor kropssprog, musik og nærvær blev vigtige redskaber.

Samtalen kredser om en rød tråd i Rikkes liv: ønsket om at hjælpe andre uden at glemme sig selv – og om at lære at lytte til kroppen og intuitionen.

Læs mere »

Desirée Nielsen – nærdødsoplevelser og valget om at leve

Som 16-årig ligger Desirée Nielsen alvorligt syg med høj feber, da hun pludselig oplever at forlade kroppen. Hun ser sig selv ligge i sengen, møder lysende skikkelser og står foran en tunnel fyldt med lys – men vælger at vende tilbage.Senere i livet følger flere oplevelser tæt på døden, erindringer om tidligere liv og en gradvis åbning mod healing og klarsyn. Da Desirée som 59-årig rammes af blodpropper i hjernen, står hun igen over for et valg: Vil hun leve?I denne episode fortæller hun om døden, troen, healing og om det, der efter et langt liv med usædvanlige erfaringer er blevet centralt for hende: at finde glæden, lære af livet og dele det, man har erfaret.

Læs mere »

Paul Bridgwater – healer og podcastvært

I denne episode af Nærdødsoplevelser og livsfortællinger bliver rollerne byttet om. Jeg bliver interviewet af Annette om min vej til healing og interessen for nærdødsoplevelser. Vi taler om barndommens religiøse påvirkninger, en stærk åndelig oplevelse som ung, drømme om healing og de erfaringer, der førte til, at jeg selv blev healer. Samtalen handler også om udfordringen ved at forene et traditionelt arbejdsliv med healing, og om mine tanker om healingens plads i både sundhedsvæsenet og i folkekirken.

Læs mere »