Organisten Lars Sardemann har i flere år arbejdet med lydcollager og meditativ musik. Som mangeårig deltager i og arrangør af meditative tjenester i Lindevang Kirke er jeg interesseret i at høre mere om de tanker, der ligger bag musikken. Så nu sidder vi på hver sin side af et lyst skrivebord på organistkontoret og nipper sort espresso, mens jeg interviewer ham. Jeg spørger til, hvordan Lars forstår meditativ musik:
Det, der er karakteristisk for meditationsmusik, er at det er musik, hvor man ikke skal tænke, så det handler om at få os ud af hovedet og ned i kroppen. Og det er svært, fordi rigtig meget – altså nedskrevet musik, færdigkomponeret musik, ikke improvisatorisk musik – altid har en retning og et budskab. Meditativ musik skal helst slippe styringen, så man frisætter lytteren. Man må gerne guide til en dør med musikken, men man må helst ikke styre for meget.
I det daglige bruger jeg selv af og til meditationsmusik fra playlister, fortæller jeg Lars, og selvom de kan være afslappende, så kan det godt blive lidt ensformigt med de lange svævende, luftige akkorder. Det er noget andet, når der er tale om livemusik på kirkeorgel! Så hvordan arbejder Lars med at forberede det, han vil spille. Lars forklarer:
Det eneste, der er nedskrevet i mit improarbejde er skitser af de motiver, jeg vil bruge. Nu er vi jo i kirken, så det var oplagt at bruge nogle salmemelodier, men der kommer mange konnotationer med ind, lytteren kommer for eksempel til at tænke på ”den salme var med til min mosters begravelse” – ”den sang er vores families”. Det, jeg har forsøgt at gøre i stedet for, var at jeg tog udgangspunkt i nogle tidlige gregorianske motiver, som ingen kender længere, men som har et fantastisk melodipotentiale og i de gamle kirketonearter. Derigennem får vi også noget universelt, som jeg synes er interessant, der gør at vi kan løfte os ud over vores daglige trummerum. Der skal være en melodi, du sikkert ikke lige ville kunne synge med på, når du går derfra. Du skal ikke blive hængende i den. Nej, du skal få lov til at være i flow og i et flow, der ligesom følger dig med ud ad døren.
Organistkontoret, hvor vi sidder, er skjult for den almindelige kirkegænger. Man skal op til pulpituret, nærmest gennem selve orgelhuset og op ad en stejl vindeltrappe. Ud af vinduet kan man se lindetræernes blade, vi befinder os helt oppe ved trækronerne. Det er ikke så underligt at snakken kommer til at handle om fugle. Lars fortæller:
Jeg har også eksperimenteret med naturlyde: bølger og fugle. Den ene af optagelserne er med fugle fra mit sommerhus i Fuglsø, det er jeg så fascineret af. Fuglene begynder at synge inden solen reelt kommer op over horisonten. Og jeg tænkte, hvordan ved de, at de skal synge nu? Sådan set er det stadigvæk mørkt. I morgen tidlig står jeg op, og så sætter jeg min optager til at optage det der lydtapet, for det må jeg kunne bruge til noget. Og da jeg så lyttede det igennem, så starter det med at der er en lille fugl, der synger nede i dalstrøget, og så vækker den alle de andre, og så pludselig er der sådan en kakofoni af fuglestemmer. Det er måske det fineste billede, man kunne få på frimodighed. Altså hvor finder fuglen modet til at være den første, der synger uden nogen andre? Den ved ikke, om der er nogen der svarer. Ja, den synger jo bare, fordi det er det den er skabt til at gøre. Jeg kan godt lide at holde fast i det billede på frimodighed og tænker, det er fint at have med.
Og udover de lyse fuglestemmer er der også nogle dybe klangfarver, hvor orgelets spændvidde kommer til sin ret. Her forklarer Lars, hvordan han kan lægge en klanglig bund, som der kan bygges videre på:
Noget af det jeg har syntes var rigtig sjovt at arbejde med er ”clusters”. (Et cluster er en ”klase”, her af toner). Det var sådan et lidt langhåret 60’er trick, at man simpelthen tager tøjklemmer og sætter i klemme i tangenterne. Du kan sætte måske 10 toner op, som bare ligger der som en svag lyd. Og når man får det etableret, så ligger det der, så er der ligesom en base for lytningen, et baggrundstapet. Så har jeg hænderne fri, for det er tøjklemmerne, der spiller det for mig, og så er hænderne frie til at lave noget andet.
Til sidst spørger jeg Lars, om han har nogle gode råd til andre organister, der kunne tænke sig at opdyrke det meditative felt, her slår han et slag for at ”hvert fugl synger med sit næb”. Der kan være en pointe i at arbejde lokalt og inddrage den lokale kontekst, så hver kirke udvikler sin egen praksis:
Gode råd til andre organister? Jeg synes, at noget af det, der har været meget fint ved processen var netop den dialog, der har været. Vi har haft nogle virkelig gode samtaler om musik under gadelygterne efter gudtjenesterne, og så var det måske faktisk dér, hvor der bliver rettet lidt til hele tiden. Find ud af, hvad er det, der virker for jer. Og så sørg for at have en god samtale omkring, hvad det er man vil med musikken. Altså hvor langt et stræk vil man gerne have? Hvad vil vi med denne her meditation? Og hvad er forskellen på at have en meditation i et kirkerum og henne i et fitnesscenter? Hvad er det, rummet giver stedet og alle de konnotationer, der er fra kirkerummet? Hvad er det, vi hver især har med i bagagen og lægger ind i? Det påvirker også den musik, der skal spilles. Jo – og så synes jeg man skal forsøge sig med at tage nogle reallyde med ind udefra og se, hvad der kan virke. Det er ret sjovt og udvider rummet. Optag dit eget bølgeskvulp. Mærk hvad det gør ved dig selv. Spil en lyd, du selv har det godt med og bliver afspændt af. Det kan være at i en landsbykirke, kan det for eksempel være vinden i de træer, der er lige ude på kirkegården, hvor man optager løvet, der hvisler på en bestemt måde. Eller er du ved Vestkysten, så er der måske noget med blæst og fyrretræer med en susende lyd, som vi skal have med ind undervejs. Og så er det også rigtig sjovt at sætte sig sammen i et arbejde omkring ord og toner: et skriftsted eller et digt eller noget, som man giver til kirkemusikerne. Vi skal ikke nødvendigvis sige til dem, der skal meditere, hvad det er for tekster og ord, der ligger bag, for så styrer vi for meget. Men de kan få digtet/teksten med hjem bagefter måske? Vi vil godt have hjernen koblet af, men for vores egen proces kan det være noget, der kan sætte gang i og inspirere til det vi giver den dag.
Jeg pakker mikrofonen væk og tjekker at optagelsen ligger, hvor den skal. Vi bevæger os forsigtigt ned ad vindeltrappen igen, i højt humør begge to. Måske først og fremmest fordi der synes at være en fælles retning vi kan bevæge os i, med flere dialoger om musikken, eksperimenter og lokale løsninger. Det tegner godt for næste års meditative tjenester i Lindevang Kirke.
De meditative tjenester i Lindevang Kirke foregår om tirsdagene fra kl. 18 til 18.30 i månederne oktober til marts. Den 19. september er der en ekstraordinær tjeneste med sognepræst Annette Molin Brautsch, der også holder oplæg om bogen og meditationerne fra udgivelsen ”Slap af i Kirken”. Lars Sardemann medvirker også den dag. Du kan høre hans meditative musik og i øvrigt downloade hans kompositioner her: https://sardemann.dk/.
