Ifølge forskerne er der en stigende andel af udsatte unge i dagens Danmark. I 1950’erne mente den østrigske psykoterapeut Viktor Frankl (1905 – 1997) også at de unge var præget af eksistentiel tomhed. Er der en forbindelse?
Viktor Frankl hævdede at vi ikke selv på egen hånd skaber mening i tilværelsen. Mening finder vi i mødet med verden. Vi kan slet ikke lade være med at forsøge at finde mening – viljen til mening er et menneskeligt grundvikår.
Da Frankl arbejdede på et amerikansk universitet i 1950’erne, spurgte han sine studerende om, hvor mange af dem der havde erfaringer med en følelse af tomhed og meningsløshed. Over 80% svarede positivt. I 2021 gennemførte Center for Ungdomsforskning (CeFU) en undersøgelse om psykisk mistrivsel blandt danske unge. Over 40 procent i alderen 16 til 25 år oplever pres og bekymringer, psykiske- eller komplekse udfordringer.
Hvad skyldes en sådan mistrivsel? Frankl mente at materialisme og forestillingen om lykke som målet bidrog til en følelse af eksistentiel tomhed. De danske ungdomsforskere Noemi Katznelson og Mette Pless fra CeFU forklarer det med den moderne præstationskultur og “social acceleration”: At individet skal præstere på mange sociale arenaer samtidigt.
Viktor Frankls løsning er at vi skal holde op med at søge lykken direkte og målbevidst. Lykken er ikke et mål i sig selv, men et “biprodukt af mening”, og mening skabes i et samspil med verden. Der er tre slags samspil mellem os og verden: Vi kan give noget til verden gennem vores kreativitet. Vi kan udforske verden og tage noget med derfra. Og endelig kan der være situationer, hvor vi hverken har mulighed for at give eller tage. Vi kan være udsat for det, som Frankl kalder for livets “tragiske triade”: skyld, lidelse og død. Alle tre er uundgåelige, men ved at vi forholder os til dem, kan der træde en dybere mening frem. Skyld hænger sammen med ansvar. Hvis vi vil tage ansvar for vores eget liv – og andres, så vil der uundgåeligt komme skyld, når vi fejler – og det gør vi! Lidelse er i sig selv meningsløs, men kan forvandle os til bedre mennekser, hvis vi gennem vores egen lidelse lærer at forstå andres. Døden og forgængeligheden skærper vores sans for at leve og bruge livet til det gode her og nu. Vi skal gøre os umage for at udvinde mening af den tragiske triade.
Frankl giver et eksempel på, hvordan mening fandt sted i et samspil mellem ham selv og verden: Som jøder i Wien under anden verdenskrig var Viktor Frankl og hans familie i overhængende fare. Viktor Frankl havde fået indrejsetilladelse til USA, men alligevel var han i tvivl, om han skulle tage afsted. På et besøg hjemme hos sine forældre fik han øje på et lille stykke marmor med hebraisk guldskrift, og han spurgte sin far, hvad skrifttegnet betød. Det viste sig, at det var et lille afbrækket stykke af den tavle med de ti bud, der hang i synagogen, der netop var brændt ned. Faderen havde besøgt brandtomten og havde taget stenen med. Tegnet på marmorstenen var fra det 5. bud: “Ær din fader og din moder.” Det var nok til at Viktor Frankl blev i Wien. Kimen til beslutningen var allerede tilstede, men det var først i mødet med stenen at det gav mening for ham.
Pless og Katznelson anviser ikke på den måde løsninger, men i deres brug af den tyske sociolog Hartmut Rosa (1965 – ) peger de også på en teoretiker, der gennem resonansbegrebet betoner vigtigheden af den enkeltes forhold til verden for slippe ud af en usund præstations- og accelerationskultur. For som Rosa skriver “Nogle gange må forholdet til verden muligvis gøre ondt, for at verden ikke går tabt for subjektet”.
Så mening findes – ikke i os – ikke i verden, men i samspillet mellem os og verden. Og mennesket må vælge om det vil give, om det vil tage – og hvordan det vil forholde sig til tragedien, når det ikke længere kan give og tage. Ikke for lykkens skyld, ikke for præstationens skyld, ikke for at sejre – men for at forstå og for at finde mening.
Litteratur:
Frankl, Viktor E.: Vilje til mening – hvordan kan nedbrutte og utilfredse mennesker finne ny mening med livet, først udgivet 1969, udgivet på norsk, Fakkel 1971
Frankl, Viktor E.: Psykoterapi og eksistens, først udgivet 1967, udgivet på norsk, Fakkel 1972
Katznelson, Noemi, Anne Görlich, Mette Pless: Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet, Aalborg Universitetsforlag – Ungdomsliv, 2022.
Rosa, Hartmut: Resonans. en sociologi og forholdet til verden, først udgivet 2016, udgivet på dansk med oversættelse af Peter Tudvad, Eksistensen, 2021
