I healing mødes et fysisk og et metafysisk univers. Der er kroppen og kroppens skavanker. Der er ånden og vores tilknytning til noget større. Nogle gange er forbindelsen mellem krop og ånd meningsfuld og danner syntesen i en vellykket behandling. Andre gange går det ikke op. Det kan være forventninger til en mirakuløs helbredelse af kroppen, der ikke holder stik. Og overdrevne forestillinger om engle og tilværelsens mening kan blive udfordret af en ubønhørlig fysisk virkelighed.
Billedet fra overtagelsen af Capitol Hill, hvor Jake Angeli er klædt ud som shaman med horn, spyd og det amerikanske flag, gør et stort indtryk1. Det er som om vi alle er vidner til en kongres for Harry Potter fans, hvor alle er klædt ud i deres favoritpersoners kostumer. Den sjette januar på Capitol Hill mødtes to vidt forskellige universer: konspirationsteoretikernes fantasiunivers mødtes med et juridisk univers, hvor den lovgivende forsamling indsætter og måske også afsætter præsidenter.
Palmesøndag, da Jesus og hans disciple indtog Jerusalem, hyldet af folket, tog Jesus hen til templet og smed resolut de handlende ud. De besudlede hans faders hus. Nogle dage senere er det beslutsomme væk. Han bliver selv ramt af dødsangst på Oliebjerget og etableringen af en ny verdslig orden er standset. Måske var der også her to parallelle universer, der ramlede sammen.
Pessoa (alias Richard Reis) har skrevet et digt om, hvordan vi ikke alene lever i forskellige universer, vi udgør også selv en mangfoldighed3:
Talløse lever i os;
Hvis jeg tænker eller føler, ved jeg ikke
Hvem det er som tænker eller føler.
Jeg er bare det sted
Hvor der føles eller tænkes.
Jeg har flere sjæle end én
Der er flere jeg’er end mig selv.
Jeg eksisterer alligevel
Uberørt af dem alle.
Jeg får dem til at forstumme: jeg taler.
De sammenflettede impulser
Af hvad jeg føler og ikke føler
Strides i den jeg er.
Jeg blæser på dem. De har intet
At tilbyde den jeg kender: jeg skriver.
13-XI-1935
I digtet samles parallelle universer på det sted, hvor der tænkes, føles, tales og skrives. Selvom de strides, så mødes de i et jeg, der handler. Hos os selv. Under healing samles de i healeren – og klienten. På Capitol Hill samles de hos dem, der trænger ind – og dem, der lovgiver. I Jerusalem samles de hos Jesus – og sidenhen hos evangelisten og skribenten Lukas. Som Walt Whitman skriver i Leaves of Grass4:
Do I contradict myself?
Very well then I contradict myself,
(I am large, I contain multitudes).
Henvisninger:
1) Jake Angeli på Wikipedia
2) Bibelen 2020: Lukas 19, 45-48, Lukas 22, 39-46
3) Pessoa, Fernando: De Flygtige Roser, Digte af Ricardo Reis, s. 120, Brøndums Forlag 2001, oversættelse af Peter Poulsen.
4) Whitman, Walt: Leaves of Grass, Song of Myself (1891-1892) stanza 51.
En reaktion
Jake Angeli er foruden shaman også en figur fra det vilde vesten, glemt af lovgivere og den civiliserede del af Amerika. Han rummer de fortabte, de efterladte, de udskudtes forsøg på med vold at blive hørt, skønt nærmest ordløse. Den moderne fornuft med lov og orden er adskilt fra og uvidende om den følelsesladede afmagt, der også er en del af nationens arvegods, og som for tiden ikke har fået anden stemme end Trumps.
Jeg kom til at tænke på en af The Founding Fathers, Thomas Jefferson, som i et brev skrev disse chokerende linier: “The tree of lliberty must be refreshed from time to time with the blood of patriots and tyrants”.