Hvis heste, okser eller løver havde hænder,
og kunne tegne med disse hænder, og skabe som mennesket kan
så ville hestene tegne deres guder som heste, og okserne dem som okser,
Og deres kroppe villle ligne deres egen slags.
Således skriver filosoffen Xenophanes for ca. 2.500 år siden. Vi spejler os og forstår omverden ud fra vores egne præmisser. Selv vores forestilling om Gud kan ikke være andet end et spejlbillede.
De første spejlbilleder vi ser i livet er som regel vores mor og far. Vi ser dem, og vi sammenligner os med dem. De kan så meget! De kan give os mad, de kan skabe tryghed, de kan acceptere os, de kan afvise os. I den første tid er de som de græske guder, og deres betydning er enorm.
Spejlbilleder kan både bruges positivt og negativt. De kan bruges positivt som en udfordring, og de kan bruges til udvikling, så længe vi bruger dem til at konsolidere selvet. Spejlbilleder bliver først et problem, hvis vi tror at spejlbilledet er virkeligt! Både Narcissus og Harry Potter erfarer, hvor svært det er at slippe idealforestillingen om selvet. Narcissus går til grunde og mister Ekko. Harry Potter bliver heldigvis reddet fra drømmespejlet af den gamle troldmand Dumbledore.
Psykoanalysens fader, Sigmund Freud (1856-1939) var meget opmærksom på frigørelsesprocessen fra forældrene. Drengen må løsrive sig fra moderen ved (nødtvunget) at identificere sig med faderen. Datteren har en anden vej og gør moderen til rival. Om Freud havde ret eller ej kan diskuteres, men tydeligt er det, at vores grunderfaringer med relationer til forældre skaber forudsætningerne for vores forestilling om egen identitet og køn.
Løsrivelsesprocessen er smertefuldt. Vi bliver kastet ud i verden og må klare os selv. Men psykologisk set så blive vi ved med at hige efter den enhedsfølelse, som vi aner som mulighed. Vi vil gerne tilbage til en grænseløs tilstand af ubetinget accept og kærlighed. Vi bliver ved med at søge og spejle os i andre – i kvinder, i mænd. Vi vil have anerkendelsen af at høre til. Det er drømmen om paradis! Mytologisk set er forestillingen om paradisets have (urtilstanden) og forestillingen om paradis (himlen) næste identiske. Vi vil gerne tilbage til det oceaniske, enhedstilstanden, at flyde vægtløst i havet, at være uden grænser.
Både Jesus og den schweiziske psykolog og psykiater C.G. Jung (1875-1961) beskriver frigørelsesprocessen ret brutalt. Ifølge evangelisten Lukas siger Jesus ”Hvis nogen kommer til mig, og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre (..) kan han ikke være min discipel” (Lukas 14). Og Jung har et eksempel på en fejlslagen analyseproces, hvor den unge mand, han havde i et analyseforløb, fortalte om alle sine drømme og sin behandlingen til sin mor på en Wiener-café, mens de spiste flødeskumskager. Analysen løb ud i sandet. Man kan sige, at den unge mand løb tilbage til moderens favn. Det var trygt. Men uden udviklingspotentiale.
Hvad skal man stille op med spejlbilleder? Hvordan kan man bruge dem positivt? Man kan sige at alle refleksioner over vores eget liv er spejlinger. Vi vurderer, vi korrigerer, vi sætter mål og vi handler. Så vurderer vi igen. Når du læser dette, så tænker du måske, det jeg læser nu kan jeg bruge – og det andet kan jeg ikke bruge. Du spejler dit eget liv i teksten. Det er forhåbentligt med til at udvikle sindet. Men for meget spejling fører til handlingslammelse. I en periode må vi måske trække et gardin for spejlet. Kigge på andre mennesker. Gøre noget for dem. Bestræbe os på at styrke vores empati. En lille ting hver dag – fx 30 kr. til Røde Kors. Smile til ekspedienten i kassen. Skrive en mail til en gammel ven.
For lige at binde en sløjfe tilbage til Xenophanes. Ud fra vores perspektiv kan vi kun forestille os en antropomorf Gud. Det kunne være Jesus i den kristne tradition. Men omvendt kan man sige, at den eneste måde for en Gud at komme i kontakt med os på ville være i menneskeskikkelse. Så om vi er skabt i Guds billede, eller Gud er skabt i vores billede kunne være to sider af samme sag.
Øvelser
- Hvilke spejlinger er der i dit eget liv?
- Kan de bruges positivt? Hvordan?
- Kan du beslutte dig for gøre én (lille) uegennyttig udadrettet ting for en anden person hver dag? Skriv den ned i en dagbog. Hvordan havde du det med at gøre det?
