Nogle gode kolleger i Børne- og Undervisningsministeriet opfordrede mig til at læse bogen At Skabe Kapabiliteter – hen mod et retfærdigt samfund. Bogen udkom på dansk på forlaget Mindspace i år, og den er skrevet af den amerikanske filosof og jurist Martha C. Nussbaum. Jeg blev nysgerrig! Hvad er kapabiliteter i det hele taget, og har de overhovedet relevans for undervisningssektoren? Svaret har jeg delt op i to selvstændige blogindlæg. Dette er det første.
Hvad er kapabiliteter?
Kapabilitet er et navneord udledt af tillægsordet kapabel, altså at være duelig. Det danske ord kommer fra det franske “capable”, og man kender det også fra det engelske “to be capable”, at evne, at kunne. Tanken bag kapabiliteter er at alle mennesker ønsker et liv, hvor de bliver duelige. Altså at de udfolder deres muligheder for at tænke, føle, sanse, indgå i meningsfulde relationer med andre og have en vis kontrol over det, der sker i deres liv. Det kan minde om menneskerettighederne, men der er den væsentlige forskel, at kapabiliteter ikke er forankret i menneskets væsen som en prægning fra Gud, naturen eller som følge af en beslutning i FN. De udspringer fra menneskets livsudfoldelse.
Sammen med nobelpristageren i økonomi Amartya Sen argumenterer Nussbaum for at man bruger kapabiliteter som en tilgang til livskvalitet og velfærd. I stedet for at måle nationers velfærd i BNP per indbygger skal man snarere kigge nærmere på de muligheder, mennesker har for at leve og udvikle sig, som de vil. Nationalstatens (og hermed også skolernes) opgave er at sikre rammerne for dette.
Kapabiliteter som udtryk for velstand passer med den økonomiske tankegang, som Kate Raworth lancerede i sin Doughnut Økonomi, som tidligere beskrevet i mit blogindlæg af den 23. april, 2021. Kapabliteter udgør “den indre ring” i en doughnut, d.v.s. de minimumsbetingelser et samfund skal stille til rådighed for sine borgere, for at de kan leve frit, sundt og godt.
I bogen At Skabe Kapabiliteter – hen mod et retfærdigt samfund, opregner Nussbaum 10 centrale kapabiliteter, som myndighederne skal sikre:
- Livsduelighed: At være i stand til at leve en normal livslængde, ikke at dø for tidligt eller før ens liv er så reduceret, at det ikke mere er værd at leve.
- Fysisk sundhed: At være i stand til at have et godt helbred, inklusiv reproduktiv sundhed; at få tilstrækkelig næring, at have passende beskyttelse.
- Kropslig integritet: At være i stand til at gå frit omkring fra sted til sted; at været sikret imod voldelige overfald, inklusiv seksuele overfald og vold i hjemmet; at have mulighed for erotisk tilfredsstillelse og for valg med hensyn til reproduktion.
- Sanser, forestillinger og tanker: At være i stand til at bruge sine sanser, at forestille sig, tænke og ræsonnere – herunder kunne kultivere tanken gennem uddannelse. At kunne opleve og skabe arbejdsindhold. At kunne udtrykke sig religiøst, litterært, musisk og kunstnerisk. At have ytringsfrihed.
- Følelser: At kunne være i stand til at have relationer til andre, at kunne elske dem, der elsker og bekymrer sig om os. At opleve længsel, taknemmelighed og berettiget vrede. Ikke at ødelægges af angst og frygt.
- Praktisk fornuft: At være i stand til at danne sig en forestilling om det gode, og tage del i kritisk refleksion.
- Relationer (A): At være i stand til at leve med og mod andre, at anerkende og vise omsorg for andre, at tage del i sociale relationer. At beskytte institutioner, der fremmer sociale interaktioner (B): At have det sociale grundlag for selvrespekt og ikke-ydmygelse. Det medfører bestemmelser om ikke-diskrimination pga race, køn, seksual orientering, etnicitet osv.
- Andre arter: At kunne være i stand til at kunne leve med omsorg for og en relation til dyr, planter og naturens verden.
- Leg: At være i stand til at le, lege og nyde rekreative aktiviteter.
- Kontrol over ens omgivelser (A): At være i stand til at deltage aktivt i politiske valg (B): At være i stand til at have ejendom på lige fod med andre. At kunne arbejde og deltage i meningsfulde og gensidigt anerkendende relationer til andre, der arbejder. (Nussbaum s. 53-55)
Der synes at være tre fordele ved at indføre kapabilitetsbegrebet:
- Kapabliteter er forankret i en reel forestilling om hvad mennesket gerne vil, fremfor en idealforestilling om hvad mennesket er.
- Kapabliteter angiver en mere nuanceret målsætning for nationers velfærd end BNP per indbygger.
- Set i konteksten af doughnut økonomi giver kapabiliteter en teoretisk fundament for en mere ligelig fordeling af et samfunds ressourcer, så balancen mellem frihed og lighed giver bedre vilkår for flere mennesker til at udnytte deres potentiale.
Men har kapabliteter og Nussbaums tænkning relevans for undervisningssektoren? Det vil det næste blogindlæg handle om!
En reaktion
Meget interessant og god pointe med fokusskifte mod menneskets interesser frem for menneskets evne til at producere (BNP).
Det ensidige fokus på økonomisk vækst er i min optik et af de mest fundamentale dogmer, der synes at gennemsyre og fastholde samfundet i mange skadelige handlemønstre.
Klimadagsordenen er blot et af eksemplerne herpå med politikernes evige udtalelser om, at de ser meget alvorligt på problemstillingen, hvilket herefter følges op af passivitet begrundet i argumenter om, at det er vigtigt, det ikke koster arbejdspladser mv.
Hvis befolkningerne vil kunne leve et liv med renere luft, mindre global opvarmning mv., så burde det netop være en menneskeret, som et snævert politisk ønske om profit ikke skal have lov til at forhindre.