Doughnut økonomi

I økonomi er det stærkeste redskab ikke penge, det er ikke engang ligninger. Det er en blyant. For med en blyant kan man tegne verden om.

Sådan indleder den britiske økonom Kate Raworth sin bog: Doughnut økonomi – syv principper for en fremtidig økonomi (2017). En af hendes væsentlige pointer er, at vi tænker både i billeder og i sprog, og at billederne er med til at fastsætte rammerne for det, vi tænker. I mange år har økonomi benyttet sig af et billedsprog, der handler om vækst.

Doughnut økonomi er et opgør med vækstmetaforen. I stedet for en x og en y akse præsenteres vi for to cirkler, den ene placeret inden i den anden. Den yderste cirkel markerer grænsen for vækst, et miljømæssigt loft. Hvis vi overskrider denne grænse, så ødelægger vi betingelserne for menneskeligt liv på jorden, d.v.s. også fundamentet for økonomisk virksomhed. Den inderste cirkel markerer vores sociale fundament. Hvis vi mangler de grundlæggende livsfornødenheder, såsom mad, vand, bolig, uddannelsesmuligheder og arbejde, så er vi ikke i stand til at fungere. Vi bliver nødt til at befinde os mellem de to cirkler. Altså om bord på selve doughnutten.

For Kate Raworth kan økonomi ikke reduceres til nationaløkonomi. Den er heller ikke kun “videnskaben om anvendelse af knappe resurser til opfyldelse af menneskelige behov”. Vi må tage skridtet fra national økonomi til global økonomi, fordi vores planet og opretholdelse af liv på planeten er en forudsætning for værdi og velfærd. Det er indlysende rigtigt, synes jeg.

I bogen opstilles syv principper for fremtidens økonomi
1. Sæt et nyt mål: I stedet for at se vækst i BNP som mål, så er det vigtigere med bæredygtig trivsel som mål.
2. Se det store billede: Økonomi må tænkes sammen med dens forudsætninger: gode sociale rammer og et velfungerende økosystem.
3. Plej det menneskelige: Økonomiens udgangspunkt “det rationelle økonomiske menneske” må skiftes ud med et mere nuanceret billede af mennesket: “det sociale, tilpasningsdygtige menneske”.
4. Få styr på systemerne: Pas på forsimplede sammenhænge! Gå fra mekanisk ligevægt til dynamisk kompleksitet.
5. Design fordelingen: Fordelingen af goder går fra de mange til de få. Gentænk og design fordelingen så flere distribuerer mere til flere.
6. Læg vægt på det vedvarende: Produktionen af varer skal være bæredygtig.
Vær mere indifferent med hensyn til vækst: Vækst er ikke et mål i sig selv, men kun når den bidrager til trivsel.

Hvis vi både som individ og samfund begynder at tænke på trivsel frem for vækst, så har vi muligheden for at tænke naturtilstand og samfundstilstand sammen igen, noget der har været adskilt lige siden Thomas Hobbes og John Locke. Det bliver legitimt, at vækstøkonomi ikke sætter den samfundsmæssige dagsorden. I Danmark er vi begyndt på det gennem klimaloven 2020. Jeg håber vælgerne og poltikerne indser nødvendigheden af at prioritere klimaloven lige så højt som finansloven i de kommende år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.