Julen har englelyd – men hvordan ser engle ud?

Julen er fuld af beskrivelser af engle. De er som regel bifigurer, der skal støtte den gode stemning ved at synge med. I Den Danske Salmebog er der over 150 salmer med engle; beskrivelserne af dem spænder vidt fra de venlige små væsener i “Velkommen igen, Guds engle små” til den dystre dødsengel i adventssalmen af Johannes Jørgensen: “Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge”.

Men hvordan ser engle ud? I modsætning til den fysiske verden, hvor vi kan blive enige om formen på et bøgeblad eller et cykelhjul, så virker det som om formen på engle tilpasser sig iagttagerne. Måske kan vi ikke andet end at gøre dem menneskelige, ligesom det er svært for os at skildre det guddommelige på andet end menneskelig vis. Som den græske filosof Xenofanes (ca. 431 f.v.t. til 354 f.v.t.), skriver: Hvis heste kunne male, så ville de skildre deres gud som en hest.

En beskrivelse af engle, der virker overraskende troværdig er kunstprofessoren Howard Storms beretning fra “My descent into death” (2000). Storm ligger på et hospital i Frankrig med et perforeret mavesår. Han mister bevidstheden og har en nærdødsoplevelse, hvor engle beskrives således:

Strålerne, der udgik fra deres lysende væsen omfattede udsøgte farver, hvis spektrum og intensitet overgik alt, hvad jeg havde set. De var sammensat af mange nuancer, som jeg ikke havde oplevet før. Farvespillet var som i dybderne af en diamant […] Jeg hørte deres stemmer klart og hver for sig. Hver af dem havde en selvstændig personlighed, men de talte direkte til min bevidsthed, altså ikke gennem ørerne. Og de talte almindelig dagligdags engelsk. Alt, hvad jeg tænkte på, vidste de med det samme. Vi kommunikerede således:
“Du er ude af den. Hvad skal vi gøre for at hjælpe dig?”
“Jeg hører ikke til her.”
“Du hører til her.”
“I har fat i den forkerte person. Jeg hører ikke til her.”
“Det er det rigtige. Det har ført til dette øjeblik.”
“Vi kan vise os for dig i vores menneskelige form, hvis du ønsker det, eller i enhver anden form du gerne vil have, så du kan føle dig tryg.”
[min oversættelse af den engelske tekst]

Hvis Storms beretning står til troende, kan man argumentere nærmest det omvendte af Xenofanes, at hvis engle er til, og de gerne vil i kontakt med os, så er det nærliggende at de vælger en form, som vi er fortrolig med.

Jeg mener jeg har oplevet en engel. Den var lidt forpjusket, og så ud som om den havde brugt en del kræfter på at nå ned på mit niveau. Klædt i gult gav den mig et par praktiske formaninger om, at jeg skulle holde mig fra alkohol og lade være med at hidse mig op på hjemmefronten. Og sådan lidt en passant sagde den, at den ville dukke op en gang til, før jeg døde. Så forsvandt den.

Den schweiziske psykiater og psykoanalytiker C.G. Jung (1875 – 1961) ville sige, at i krisesituationer kan ens underbevidsthed manifestere arketypiske figurer. De kommer fra de dybere lag af ens bevidsthed for at stabilisere og konstituere personligheden. Jung mener vi må skelne skarpt mellem disse arketyper, som vi opfatter dem, over for sådan som de er i sig selv. Vi kan i princippet aldrig vide, hvordan de er “i sig selv”, vi kan kun vide, hvordan de forekommer “for os”. Men det gør ikke, at de arketypiske figurer er mindre virkelige eller virksomme.

Det er måske derfor, at der er mindst lige så mange forskellige engle, som der er forskellige salmedigtere eller forskellige mennesker. Englefiguren er i os som mulighed, og når vi er i problemer, kan englene være der til hjælp og trøst.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.