9. podcast i serien “Nærdødsoplevelser og Livsfortællinger”
Marzcia Techau er uddannet biolog, clairvoyant og healer. Hendes bog “Din Sjæl, Dit Liv” udkom i 2021. Bogen handler om, hvordan vi kan realisere vores potentiale som mennesker ved at forløse vores traumer og integrere sjælen i vores fysiske liv.
Se mere om Marzcia på hendes hjemmeside: https://www.marzcia.dk
Podcasten kommer ind på følgende:
[2:01 – 4:10] Hvordan forestillingen om sjæl passer med Marzcias naturvidenskabelige udgangspunkt.
[4:10 – 11:30] Hvad det vil sige at leve i overenstemmelse med sig selv.
[11:38 – 13:42] Hvordan traumer også rummer et potentiale.
[13:50 – 15:27] Hvad epigenetisk påvirkning består af.
[15:44 – 20:45] Hvordan kontakt til afdøde kan bruges i at forløse traumer.
[20:45 – 27:40] Hvad sjælsessensen er.
[28:19 – 29:53] Hvad healing er.
[36:35 – 44:12] Hvad det vil sige at arbejde med “sit indre barn”.
[46:39 – 51:50] Målgruppen for bogen.
[51:50 – 54:42] Hvad skal man gøre, hvis ikke man accepterer bogens præmis om at man har en sjæl?
[54:43-56:34] Hvordan får man fat I den danske og den engelske version af bogen?
[56:34 – 56:54] Tak for idag.
Her er en transkription af podcasten:
[Paul Bridgwater] (0:03 – 0:16):
Velkommen til podcastserien “Nærdødsoplevelser og livsfortællinger”. En podcast, der undersøger grænselandet mellem denne verden og den næste. Mit navn er Paul Bridgwater, og med mig har jeg Marzcia Techau? [jeg spørger til udtale].
[Marzcia Techau] (0:17 – 0:19):
Ja, Techau er fint.
[Paul Bridgwater] (0:20 – 0:36):
Marzcia er uddannet biolog og også clairvoyant rådgiver og healer, og både det naturvidenskabelige og det spirituelle er en integreret del af hendes bog. Marzcia, kan du ikke sige lidt mere om dig selv end det, der ligger i min korte instruktion?
[Marzcia Techau] (0:38 – 2:01):
Altså jo, jeg kan i hvert fald formidle, at lige netop det her med at have den her tilgang, med både det spirituelle og naturvidenskaben, har jo præget hele min tilgang til at arbejde med det spirituelle, men i virkeligheden også min tilgang til at arbejde med naturvidenskaben. Altså i forbindelse med at jeg blev uddannet som biolog, så lavede jeg også nogle forsøg med healing og planter. Og senere i min biologkarriere, der var jeg også ansat på et projekt på Syddansk Universitet, som arbejdede med at undersøge healingseffekter på tidligere tarmkræftpatienter og deres rehabilitering i forhold til at få tilbudt healing, som en måde at komme videre i rehabiliteringen på. Så på den måde har jeg jo hele tiden været i den der meget fine balance.
Og det er på en eller anden måde også det, jeg synes er interessant, det er det her med, hvordan får vi det spirituelle, eller i virkeligheden det, at vi er en sjæl, der er i min optik guddommeligt, båret til at integreres i et fysisk levet liv, som en hverdag, som en helhed, som en enhed, hvor vi rent faktisk er meget mere opmærksomme på, hvor vi måske kommer fra, hvorfor det er, vi er, og hvad det er, vi kan bidrage med i det liv, vi er i.
[Paul Bridgwater] (2:01 – 2:20):
Det der med det naturvidenskabelige, altså jeg forestiller mig, at det paradigme, naturvidenskaben normalt har, giver et forklaringsproblem til sådan noget som, at planter måtte vokse mere, hvis man healede dem. Hvordan arbejder du med det?
[Marzcia Techau] (2:20 – 4:10):
Altså, i virkeligheden er det jo grundlæggende, at jeg er et meget nysgerrigt menneske. Og det vil sige, når jeg undersøger noget, om det er en healingsproces i forhold til trauma, eller underbevidst stof, som er i gang hos en kursist, eller en klient, eller hos mig selv, eller om det er en biologisk reaktion i en plante, fordi mit speciale var at arbejde med økosystemer og planter på Biologi, så er det jo stadig den samme nysgerrighed. Hvorfor er det sådan?
Hvordan kan det være, at der sker det, der sker? Og hvis jeg ikke kan forklare det på den ene måde, så må jeg jo søge, hvor jeg kan forklare det. Og ud fra det, har det været lettere for mig at finde nogle forklaringer, eller nogle sammenhænge, når jeg inddrog, at vi havde en sjæl, og der var en åndelig verden, eller der var en guddommelig indgriben i vores liv, men at vi stadig har fri vilje, at vi er stadig mennesker, at vi er stadig rigtig meget påvirket af det, vi kommer fra, i forhold til opvækst, læringer i slægten, og de kulturer, vi er en del af. Så for mig er det ligesom den der, hvor kan jeg få svarene, eller hvor giver svarene mening for mig, og det er den vej, jeg har gået.
Så egentlig ser jeg det ikke som en modsætning, jeg ser det som noget, som man rent faktisk kunne få rigtig meget spændende ud af at undersøge begge dele i. Fordi jeg tænker, at krydsfeltet jo netop er der, hvor tingene mødes. Dér bliver det rigtig spændende. Ligesom når Kattegat og Skagerak lige bliver slået sammen dér. Altså der er jo bare nogle spændende ting, der kommer frem, når man blander forskellige tilgange, som i virkeligheden ønsker at undersøge det samme bare på hver sin måde.
[Paul Bridgwater] (4:10 – 4:42)
(4:10) Ja, det giver god mening. Og bogens titel, altså “Din Sjæl, Dit Liv”, du bruger du-formen, altså “DIN Sjæl, DIT Liv”, det er en personlig tilgang til hele det her område, som selvfølgelig ikke altid ligger inden for det naturvidenskabelige. Men det er et centralt formål med bogen at hjælpe læseren til at leve sit liv i overensstemmelse med sig selv. Hvad vil det sige at leve i overensstemmelse med sig selv?
[Marzcia Techau] (4:43 – 7:33):
Det er jo så det, jeg vil undersøge. Altså både i mit eget liv, og i forhold til alle de mennesker, jeg er i kontakt med via undervisning, via klienter, via alle de mennesker, jeg er i kontakt med. Og det, der er i det, det er jo, at jeg har fundet lidt ud af, at der er en del af os, altså vi indeholder et element, som er vores, det vi kommer med, de egenskaber vi har, det potentiale vi indeholder.
Og så har vi en masse overlevelsesstrategier, som rigtig meget drejer sig om at tilpasse det samfund, vi kommer ind i, og tilpasse også den familie, vi kommer ind i. Og det er ikke nødvendigvis, at vores essens i virkeligheden er det, vi har tillært os. Eller måske er der opstået trauma, som påvirker, hvordan vi tænker omkring os selv, hvordan vi handler, eller hvordan vi ikke handler.
Der er faktisk noget, lidt ligesom når mindfulness snakker, og mindfulness meditation, hvor man siger, at man kan gå ind i mindfulness, og så kan man gå ind og arbejde med smerte. Og ligesom komme ind i den her med, at du er ikke din smerte. Du er noget andet end din smerte.
Din smerte er en del, men du er en større del. Og det er lidt, som jeg også rigtig meget går til det her. Vi har faktisk noget, der er større end vores trauma, end vores tilpasninger.
Og det, der er større end det, er muligvis også lige netop det, vi har brug for at udforske, udleve eller bidrage med i det samfund, vi er i. Fordi det indeholder noget, som kommer med noget andet end det, der var før. Fordi mange af de ting, vi tilpasser os, er jo i virkeligheden gamle læringer til gamle samfund.
Fordi vi har fået overført det via vores slægt eller samfundsstruktur. Og vi kommer faktisk også med noget nyt, som kan bidrage. Igen kan man sige her, den her grænseflade mellem historien og det nye, der kommer.
Og det er at finde en god måde, hvor de to ting kan udvikles og udveksles på en god måde. Og det er der, jeg ser, at vi har et rigtig godt potentiale ved at lægge mærke til, hvad er det, vi hver i stedet egentlig kommer med og bidrager med, eller længes efter, eller på en eller anden led har en ild i os til at udforske eller udleve. Fordi der kan der være noget, som i virkeligheden er både ekstraordinært for dig, unikt for dig, og derved også bliver unikt for den vej, du vælger at gå.
Og derfor er det egentlig en du-form, jeg har valgt. Fordi det ligges op til den enkelte læser, at vælge sig selv, sin sjæl til, og dermed også det liv, hvor du har større mulighed for at udfolde det, der er dig, og bidrage med det, der er dig. Men også finde ind i en ro, for din sjæl har en dyb ro med sig.
Og det, vi mangler i det her samfund, det er ro. Der er en masse ro i din sjæl.
[Paul Bridgwater] (7:34 – 7:51):
Og det her er måske et eksempel på det, der er nyt, og det andet, som du siger, som sjælen kan bidrage med. Altså hvis du skulle ligesom eksemplificere med en proces eller en oplevelse, eller noget, så man har nogle billeder, man kan komme på, på din beskrivelse. Kan du det – bare sådan?
[Marzcia Techau] (7:52 – 7:54):
Er der noget specifikt, du gerne vil have?
[Paul Bridgwater] (7:54 – 8:28):
Jeg tænkte, hvis det nu var en person eller en oplevelse, eller noget, som ligesom, altså fordi du siger, at sjælen kan bidrage med noget andet ind i denne her verden, noget nyt. Og så tænker jeg, ja, det er nok rigtigt. Men det nye og det andet, hvad er det?
Og så siger du, det er ro. Altså det er der, vi slutter, ikke? Og så tænker jeg, okay.
Jamen, kan det konkretiseres på en eller anden måde, så man får nogle billeder på “nyt”, “andet” og “ro”?
[Marzcia Techau] (8:29 – 10:44):
Der vil være forskellige måder. For eksempel er der jo rigtig mange, der virkelig har dybe kunstneriske evner, og udtrykker sig via musik eller via maleri, eller udtrykker sig kreativt på den måde. Rigtig mange kunstnere har virkelig noget at bidrage med, som jo både mens de lever, og mange jo også først efter, de er afgået ved døden rent faktisk kan værdsættes, fordi de faktisk kommer med noget, som enten taler om noget menneskeligt, eller noget guddommeligt, eller noget i forhold til vores eksistens. Og det vil sige, at hvis nu de kunstnere ikke havde fået mulighed for at ligesom have adgang til den kreative åre i sig selv, men var blevet begrænset, måske af store traumer, eller holdt væk i et samfund, som ikke giver plads til det, det er der jo rigtig mange situationer, der viser, at muligheder vi indeholder, som ikke bliver udtrykt, så sker der en begrænsning af det udtryk. Så det jeg ser det som, det er, at når du gør noget, som virkelig er i overensstemmelse med den du er, så skaber det både en meningsfuldhed i dig, det skaber måske også en ro, det skaber en styrke i dig til at fortsætte, selvom der måske er andre, der ikke endnu helt kan se det der er fornuftigt, eller logisk, eller givende ved det. Så din sjæl indeholder både dine talenter, din ressourcer, din kapacitet, der er en ro, der er en adgang til ligesom at i virkeligheden også være i kontakt med, i min optik, det guddommelige og få støtten fra den åndelige verden, eller fra gudsnærværet eller hvem… Så når du er der og lytter ind i det, mærker ind i dig selv, der hvor du har den kontakt, så kommer andres holdninger og prægninger, som måske ligesom er låg, der lukker dig ned, de kommer til at fylde mindre, og derved kan du ligesom udfolde dig mere. Så det er den her, vi hele tiden skal lægge mærke til. Vi skal selvfølgelig passe ind i samfundet, men vi skal også have mulighed for at udtrykke det, vi indeholder, og i virkeligheden nogle gange også hjælpe samfundet til at bevæge sig frem.
[Paul Bridgwater] (10:46 – 10:50):
Så det er ikke kun en selvhjælpsprojekt, det er også noget, der påvirker helheden.
[Marzcia Techau] (10:51 – 11:30):
Dybt, dybt i mit hjerte, ja, så er jeg overbevist om, at når vi hver især tager vores processer, heler op på det, der er svært i os her og nu, denne her bog handler også rigtig meget om at tage fat i det her traumastof, vi har enten fra det her liv, eller der er jo noget, der hedder epigenetisk, altså noget, hvor vi får overført traumastof fra slægten, hvilket er fornuftigt nok, fordi det har gjort, at de slægter overlevede, men det er ikke det samme, som vi kan blive ved med at overleve på den måde. Så du har behov for at arbejde med det, som du har med, som i virkeligheden er forældet grundlag, hvis vi skal videre i en ny verden eller en menneskelighed, som gør noget andet end det, vi plejer.
[Paul Bridgwater] (11:30 – 11:38):
Nå, det er et spændende måde at se arvesynden på. Det bliver ikke, hvad skal vi sige, en rygsæk, som man er nødt til at bære med sig, men noget, der er forældet simpelthen.
[Marzcia Techau] (11:38 – 13:42):
Både forældet, men også rummer et potentiale. Husk, at mange af de traumer, vi har – Peter Levine [født 1942, amerikansk forsker i traumer] snakker om, at han har udarbejdet en traumahelingsmetode, som hedder Somatic Experience Method, som hjælper til at arbejde med det trauma, der sidder dybt i nervebaner og bindevæv. Så i virkeligheden ikke så mange ord, men meget mere arbejde med det, som sidder i vores krop, fordi kroppen husker alt.
Hjernen husker kun begrænset. Det, der ligger i det, er, at vi husker også via vores DNA, via vores prægning fra vores forfædre, så har vi faktisk nogle hukommelser. Og hver trauma, vi har, både om det er fra det her liv, eller overført fra tidligere generationer, så indeholder hver trauma i virkeligheden en energiladning, eller et potentiale, som har været låst. Så det er en åbning til vækst, når vi arbejder med et traumastof. Og det vil sige, det er jo ikke kun, at vi skal, hvis det var afsøgning, bære bagagen. Det er i virkeligheden at sige, okay, den her sten har været nødvendig, for at slægten skulle overleve.
Men muligvis indeholder den her sten, hvis man nu ser det som, hvis vi smelter en sten, så bliver den til malm, som så bliver til jern, som så bliver brugbar til noget, vi kan bygge af. Så på en eller anden måde, så er det sådan, at vores traumastof indeholder et potentiale, som kan blive frigjort, fordi den tid, du er i med dig selv, din egen udvikling, eller måske endda som menneskelighedsudvikling, er parat til at løsne det traumastof, for at vi kan bruge et potentiale, som ikke har været muligt at bruge. Muligvis sådan noget som, at sårbarhed og følsomhed, det er at mænd også rent faktisk har masser af følelser og masser af empati, at de faktisk får lov til at vokse op i et samfund, hvor det er velkomne, at man lærer at balancere sine følelser, både som mand, men at det ikke kun er potentiale, at kvinder har det. Der er så meget, vi har behov for i det samfund, vi er i nu, for at det enkelte menneske faktisk får lov til at være helt.
[Paul Bridgwater] (13:45 – 13:48):
Er det epigenese, som du forstår epigenese?
[Marzcia Techau] (13:50 – 15:26):
Den epigenetiske påvirkning for mig drejer sig både om gener, men det drejer sig også om, hvad det er, der gør de forskellige gener. Hvad der kommer til udtryk, altså hvad for nogle processer, mønstre og tanker, der ligger bagved, fordi der er forskning, der viser, at epigenetisk påvirkning drejer sig også om, hvis der har været selvmord i slægten, så er der større sandsynlighed for, at der er et potentiale for, at der vil komme selvmord igen, eller i hvert fald der vil være en depression eller en følelse af, hvad det nu måtte være, som giver en dyb følelse af afmagt. Hvis det i virkeligheden ikke er dig, der lever i dag, der har den, men du er disponeret for den, og så sker der lidt, så bliver den aktiveret, eller det ligger som sådan en base, så vil det faktisk give noget at gå ind og arbejde med, at det her er en slægtsmæssig ting. På den måde, jeg arbejder med det, er det jo faktisk sådan, ligesom rigtig mange tidligere kulturer har haft, at man kan kontakte sine forfædre, og de ønsker faktisk, at vi trives og vi klarer os. Fordi hvis vi klarer os, så klarer slægten sig. Så husk lige, hvor vigtigt et element det er, at få forløst det, som i virkeligheden spænder ben for dig i dag, for det spænder ben for slægtens videreførelse, og menneskelighedens videreførelse.
Så på den led er det, at det faktisk er, at der er nogen fra den anden side, som rigtig gerne vil hjælpe os til at løse det her trauma, fordi de har skabt det, og de kan se, at nu er det tiden. Du er parat, de er parat. Og det betyder, at vi som menneskelighed, i min optik, kan løfte os hurtigere end med den hastighed, vi har løftet os indtil videre.
[Paul Bridgwater] (15:27 – 15:40):
Nu bliver vi nødt til at tage fat på den del af det, fordi du siger, at vi har mulighed for, at vores forfædre støtter os i en personlig udvikling. Og så tænker jeg, at det lyder godt. Hvordan gør man det?
[Marzcia Techau] (15:44 – 20:45):
I det her er der flere ting, man bliver nødt til at tage med i sin overvejelse. Og sådan som jeg fungerer, jeg er jo healer, jeg har i årevis arbejdet med healing, men også med medieskab, altså kontakt til afdøde. Og det, jeg synes, er interessant der, det er jo, at når jeg er inde og fornemme kontakten med en afdød, og formidle kontakten til et nu levende familiemedlem, for eksempel, så har det været mange gange, de er kommet ind med, at der har måske været én som en pårørende mor eller far, som har måske ikke været super god over for deres barn. Og de kommer egentlig og udtrykker en undskyld, og det er, at hvor de er nu, hvor de ikke er fanget ind i traumastoffet, eller ind i det, der var svært i deres liv, altså deres hjerte har ikke lukket sig af trauma. Når vi bliver traumatisk eller stresset eller presset, så bliver vi nødt til at lukke ned for noget af vores følsomhed, for at rent faktisk at overleve. Og så er det, der opstår sådan et overlevelsesmode, hvor vi rent faktisk lukker ned for noget af vores medmenneskelighed.
Og det vil sige, at hvis de har været i sådan et gear, mens de levede, så er der ikke været den udveksling af kærlighed, som i virkeligheden får mennesker til at folde sig ud og være trygge, og begynde at have en tillid til sig selv og tillid til verden. Og det vil sige, at når den her afdøde kommer igennem med det at tage ansvar for det negative, der er blevet lagt ind, så kan den nu levende pårørende pludselig begynde at mærke kærligheden og vokse sig selv. Så selvom det ikke skete, da de var børn, så kan det ske senere, når de vokser op og bliver ældre.
Og så kan de rent faktisk, hvis sådan en besked opstår, der er en healende udveksling. Så det er noget af det, jeg har set rigtig meget i forhold til afdødkontakterne. Så jeg har jo set i forhold til healingerne, når jeg åbner op for healing, og jeg beder om, at alle dem, der har noget konstruktivt at bidrage med i den her healing, igen i harmoni med universet og til alles bedste, så træder der slægtningen frem, som kan stå både med et overskud, følelsesmæssigt overskud og heale, sådan så klienten rent faktisk kan mærke kærligheden fra sine pårørende på den anden side. Men der kommer også nogle af dem, som har påvirket negativt igennem slægten igennem, altså måske for 300 år siden, som er årsag til den her epigenetiske påvirkning, som man kan sige laver kludder idag. Og den person har jo så muligheden for at hjælpe med at slippe og heale og transformere det trauma, som ligger overført igennem generationer. Og på den led bliver der jo faktisk en healing, både af den enkelte person, der ligger på briksen, men i virkeligheden også bagud i tid i forhold til slægten. Og det betyder jo grundlæggende, hvis man ligesom bare kigger på det sådan rent, altså nogle gange kan jeg godt lide at gøre det lidt simpelt på den led, så vi kigger på, hvad er mængden af tyngde i denne her slægt? Hvad er mængden af traumastof?
Hvis der er traumastof, er der ikke lige så meget gennemstrømning, guddommeligt, levende flow. Det er blokeret ligesom sten i en flod. Så når stenen er væk, så kan floden løbe kraftigere.
Og det, der sker for mig i det her, det er, at i min optik, så er det, at når stenene er forløst, så er der meget kraftigere flow, som støtter op både i slægten, både nulevende og i fremtidige slægt. Men også rent faktisk, at der er lettet noget, som har lagt en tyngde, en psykisk tyngde i vores samfund eller i vores menneskelighed. Og det vil sige, at hver gang hver enkelt af os går ind og tage et dybere ansvar for vores egne processer, og muligvis endda, hvis noget af det er fra slægt, så kan vi faktisk komme ind og lave et ret stort løft. Og det er sådan nogle af de ting, som jeg har lagt rigtig meget mærke til. Og så ligger der jo selvfølgelig mange forskellige retninger i, hvordan kan man undersøge, om der er noget, altså i forhold til, om vi har levet før, eller igen, der kan være nærdødsoplevelser, som også beskriver om det her med, at når du et øjeblik erklæret klinisk død, så letter din sjæl, der er noget i dig, i din bevidsthed, som ikke er koblet til din fysiske krop. Og den kommer ind mange gange beskrevet som en tunnel farvet af lys, mange gange en beskrivelse af kontakt med enten afdøde eller andre, åndelige bevidstheder, der er en eller anden form for kommunikation, der er en klarhed, og der er en klarhed over, at det ikke er din tid. Klik, så lander du tilbage i kroppen igen. Det er jo interessant, at lige så snart sjælen lander i kroppen, så bliver personen erklæret, hvad kan man sige, ikke klinisk død mere, men levende igen. Så der må være en vis portion af livsenergi, i virkeligheden muligvis det, der definerer os, at det er livsenergi, der kommer rigtig meget fra sjælen, samarbejdet med vores celler, med vores krop, med vores følelser og tanker.
Og når sjælen ikke er connectet til kroppen, så er vi rent faktisk ikke fungerende. Og det er jo virkelig interessant, og det, der også er interessant, er kommunikationen med den åndelige verden i den fase, for den viser, at sjælen ingen problemer har med at kommunikere med den åndelige verden.
[Paul Bridgwater] (20:46 – 21:06)
I bogen beskriver du, at mennesket har fire planer. Det fysiske, det mentale, det følelsesmæssige og det, som hedder sjælsessensen, som måske ikke er et plan, men er et fjerde niveau, hvad man kan kalde det. Og de første har jeg nogenlunde et klart billede af, men sjælsessensen er jeg mere usikker på.
Kan du sige mere om det?
[Marzcia Techau] (21:06 – 22:21)
Altså ja, og jeg kalder det egentlig sjæleplanet, fordi jeg ser det som de andre kan være. Det kan være kropsbevidsthed, sjælsbevidsthed, mentalbevidsthed, følelsesmæssig bevidsthed, men hver gang man siger bevidsthed, så går folk rigtig meget ind og tænker bevidsthed som mentalbevidsthed, og det er fuldstændig forskelligt. For mig er den guddommelige bevidsthed eller det guddommelige plan, det er ligesom på en eller anden led lige netop den struktur, vi kommer med. Der er ikke nogen, der kommer her til jorden uden at have en ordentlig madpakke med sig, en ordentlig omgang mulighed for at være i det her liv. Det vil sige, at vi har en masse, som jeg har været lidt inde på, hvor sjæl er opbygget af noget guddommeligt i min optik, og det vil sige, at vi er en del af det guddommelige. Nu har vi lige været inde i forhold til det epigenetiske, hvad der er overført via slægten, men der er jo rigtig meget, der tyder på, at vi kan have levet mange gange. Der er jo Michael Newtons arbejde, og dem, der fortsætter hans arbejde, som jo har lavet en masse undersøgelser omkring folks betragninger om tidligere liv. [Dr. Michael Newton (1931-2016) amerikansk hypnoterapeut, forfatter til bogen “Destiny of Souls”]
[Paul Bridgwater] (22:24 – 22:26)
Du nævner også Ian Stevenson i din bog. [Ian Stevenson (1918-2007), canadisk/amerikansk psykiater, kendt for sit arbejde om reinkarnation]
[Marzcia Techau] (22:26 – 27:39)
Ja, lige netop. Han har også lavet rigtig, rigtig godt arbejde med det, og hans efterfølger Jim Tucker har også lavet det i forhold til specielt børns beragninger om tidligere liv. [Jim B. Tucker, Bonner-Lowry professor i psykiatri] Så ud fra det arbejder jeg rigtig meget med det koncept, at vi faktisk har levet før, og at vores sjæl, vores sjæls rejse igennem de tidligere liv, danner jo i virkeligheden et ret stort grundlag for, at vi har en masse erfaring med os i vores sjæl.
Så når vi bliver født igen, så har vi faktisk, vi er ikke et uskrevet blad, vi har så meget erfaring bag os, så de ting, der interesserer os, det som vi hurtigt på en eller anden måde fanger, det vi brænder for, det vi indeholder af følelser, tanker, og her taler jeg jo ikke kun om talenter, som er du god til at regne eller skrive, her taler jeg også om de menneskelige talenter. Din empati, din medmenneskelighed, din måde at sanse livet på, er også en del af de talenter, jeg snakker om her. Så det er en kapacitet, du har med dig, til at faktisk være i dit liv.
Du har oftest en meget stor power og styrke med i din sjæl, og du har også oftest en meget stor sanselighed, følsomhed, stor kærlighed. Der ligger rigtig mange forskellige typer elementer, og de er jo sat sammen på forskellige måder, alt efter hvem vi er. Jeg har ikke mødt én eneste sjæl, der var identisk med alle de mennesker, jeg har arbejdet med.
Så det som jeg arbejder med, som underviser og healer, og grund til, at jeg har lavet bogen på den her måde, det er jo i virkeligheden, at når folk lever i overensstemmelse med deres sjælsessens, så har de også allerbedst adgang til lige netop de ressourcer og den kapacitet, der gør, at de kan udleve deres liv. Men igen, som vi snakker om tilpasning og traumastof, alt muligt andet, kan begrænse den adgang til at ligesom have den kontakt til sig selv. Der er rigtig mange, som i virkeligheden, når de tænker omkring sig selv, så tænker de omkring sig selv.
Eller hvis de mærker sig selv, så mærker de enten en fysisk tilstand, eller de har nogle følelsesmæssige opfattelser af sig selv. Men når vi går ind i selve sjælen, så er det i virkeligheden mange gange, som om at den er underliggende, den er gennemstrømmende i alt, den er nedenunder alt, samtidig med, at den understøtter cellerne, den understøtter vores følelser og vores tanker. Vi har jo via sjælen, og via de tidligere rejser, som vi har lavet, så ligger der jo også noget visdom. Der ligger noget mental visdom, der ligger noget følelsesmæssig, emotionel visdom. Der ligger også en visdom for at være en krop i et ledet liv. Så på denne måde, så er vores sjæl, den indeholder rent faktisk rigtig meget af det, vi har brug for at komme i kontakt med.
Der er bare den udfordring i vores samfund, at vi ikke taler så meget om sjæl – i skolen bliver sjælsessen jo ikke fremmet, kan man sige… Det bliver jo rigtig meget en mental tilgang. Så er der nogle, der heldigvis er gode til sport, så måske bliver der noget, der har med noget fysisk at gøre.
Og så er der nogle få, som også kan man sige, udover bare lige nogle få timer i forhold til kreative fag, får mulighed for at udvikle det videre. Men i virkeligheden, så kunne det være rigtig spændende at se, hvad er det egentlig, det enkelte lille menneske kommer med? Hvad er det for nogle ting, der optager dem?
Hvad er det, de er gode til? Fordi når du gør noget, du er god til, som falder dig naturligt, eller som du virkelig på en eller anden led får en stor glæde af, så sker der rigtig meget. Vi kan jo bare tage Jonas Vingegaard.
Han har en glæde ved at cykle, men det var da ikke, fordi han vandt særlig mange løb, før han for alvor blev sat i bjergene. Det har han selvfølgelig gjort, men han er jo virkelig en super cykelrytter. Men når man hører om hans tid i starten, så var det glæden ved at cykle, men han var så lille, så han kom jo aldrig først i mål ved det der eller andet veje. Men hans potentiale, han har mærket kærligheden, han har mærket potentialet, og han er fulgt det. Det er lidt det, jeg snakker om. Hvis der ikke havde været nogen, der havde set det og støttet ham, så var det aldrig blevet til noget.
Og det er lidt det, jeg ser, når man er så i hans sjæl, at være en god cykelrytter. Det er jo ikke bare at have gode ben. Der er så meget, der skal til, for at kunne det.
Og det er lidt det, jeg ser det som, hvis man er så heldig at være i en familie eller i et skolesystem, som støtter op om det, og støtter op om at lære en at regulere sit nervesystem, så man kan rumme alt muligt forskelligt, som der kan ske i et liv, så har man roen til at udfolde det, man indeholder. Og det er det, jeg synes, der er interessant ved sjælsessensen. Det er faktisk, at vi har en masse med os.
Og at det er lidt ligesom en skattekiste, der vi åbner. Og den bliver åbnet nogle gange i forhold til de aldre, vi har.
[Paul Bridgwater] (27:40 – 28:17)
Det er jo nogen sjove billeder… Altså madpakken, det er det, som vi har med, som vi må nære os af undervejs. Eller skattekisten, det er de skatte, man må finde og som må vise sig undervejs. Det er nogle fine, gode udviklingsbilleder. Okay, vi skal også snakke om healing. Altså, jeg er jo selv healer.
Du er healer. Og hvis vi slår op i den Store Danske, så står der noget om energipåvirkninger. Og så, når jeg læste bogen, så blev jeg interesseret i det, at du forklarer healing på en anden måde.
Og hvordan forstår du healing?
[Marzcia Techau] (28:19 – 29:53)
Ja. Altså, egentlig igen, det er jo der, jeg tænker, at min biologbaggrund slår ret kraftigt ind. Så det er jeg egentlig, ikke kun biologbaggrund, men min interesse for, hvordan udvikles vi fra helt små?
Du ved, sædcellen og ægcellen, det her lille lys, der opstår, når ægcellen og sædcellen mødes, der er simpelthen taget billeder af, der opstår sådan et lys lige der i det møde, der er et energiudslag. For mig er det rigtig meget der, at sjælen begynder at træde ind og samarbejde. Og derfra begynder der at blive udviklet en masse sanser. Vores nervesystem, vores sanseapparat. Så ud fra den viden omkring, vi har et sanseapparat, der meget tidligt egentlig går ind og begynder at kommunikere med vores sjæl. Og kommunikere med omverdenen.
Så ud fra den viden har jeg egentlig arbejdet meget med, at healeren bruger sit sensorapparat, bruger de spejlinger, vi laver af andre. Det er mange gange, man kalder det spejlneuroner, eller at vores sanseapparat spejler andre menneskers fysiske fremtoning. Og jeg er overbevidst om, vi har masser, der også spejler deres psykiske fremtoning, altså deres følelser, deres tanker måske. Den energi, de udstråler. Og deres, i virkeligheden er vi jo et stort biokemisk batteri, der stråler ud af energi og alt efter. Altså vores celler laver jo energi.
[Paul Bridgwater] (29:53 – 29:59)
Den ene smiler, den anden smiler. Den ene græder, den anden… føler sig trist – så det er en form for udveksling.
[Marzcia Techau] (29:59 – 34:49)
Så der er hele tiden denne her nonverbale udveksling og det fysiske, fordi man kan se hinandens udveksling. Og den spejling af hinanden, det er jo noget, vi er vant til at gøre i forhold til levende. Fordi det er den måde, vi som mennesker interagerer med hinanden.
Det er dybt indkodet i vores måde at interagere med hinanden på. Det er ligesom at læse hinanden, og resonere med hinanden, og spejle hinanden. Og et lille barn kan ikke regulere sig selv.
Et lille barn har ikke et nervesystem endnu, der er færdigudviklet til at regulere sig selv. Det regulerer sig rigtig meget efter sine forældre. Det vil sige, vi er vant til meget tidligt at regulere os efter omgivelserne.
Og det er det, jeg synes er interessant i forhold til healingen. Fordi en healer bliver så, i hvert fald når jeg træner dem, arbejder jeg med at de ved om deres sanser spejler den åndelige verden. Der hvor healing og livsenergien i min optik kommer fra. At healingen er større end den enkelte healer. Vi er kanal for noget, der er større end os selv. Fordi healeren er et menneske med sine egne issues.
Og vi er trænet i rent faktisk at ligge vores eget væk og åbne vores sansapparat til at være kanal. Og den måde vi er kanal på, fordi det ligger naturligt for mennesker, det er rent faktisk at sanse nærværet med den åndelige verden og være gennemstrømmelige og skabe et rum, som gør at healingen kan nå det menneske der ligger og skal have healingen eller hvis det er fjernhealing, der sidder og skal have healingen et andet sted. Men det der opstår er jo et kærligt rum omkring klienten som klienten kan spejle.
Og den spejling som klienten foretager af det energifelt af det kærlige nærvær, eller den ro, eller den styrke, det betyder at klienten faktisk kan få den der ubetingede kærlighed de har brug for for at heale op på sorg eller svigt. Der kan komme ro til et stresset nervesystem, så det kan komme ned i et roligt flow eller ind i det parasympatiske nervesystem, hvor kroppen pludselig begynder at reagere, der er ikke alarm der er faktisk ro, jeg kan gå ind i og begynde at sende blod ned til organerne og fordøjelse og meget mere og kroppen kan begynde at rette sig selv op Fordi husk at vi har som vores krop ønsker at være i balance, vores følelser ønsker at være i balance, vores tanker ønsker det og vores sjæl er i balance så det der sker i en healing det er i virkeligheden vi skaber er kanal for det her kærlige nærvær healerne er trænet i at være forbundet med den åndelige verden og holde et energifelt som klienten faktisk kan være i og den åndelige verden har styr på hvad klienten har brug for, så der kommer det eksakt den blanding på den måde som klienten har brug for og i det opstår der jo et healingspotentiale som i virkeligheden er samarbejdet mellem healing og klient, ikke mellem healer og klient og så på den led så er det sådan set at vi har det her sanseapparat og vi er vant til at sanse og i virkeligheden er vi vant til at sanse rigtig meget følelser og stemninger vi er jo ikke vi er vant til at lægge mærke til er det et trygt rum at være i eller er det ikke et trygt rum at være i og så reagerer vi instinktivt efter det det hele skaber vores nervesystem så den kan man sige igen den viden der ligger fra biologien omkring nervesystemet og for eksempel Peter Levines arbejde angående trauma i nervesystemet eller en af vores rigtig gode folk det hedder Susan Hart som er en psykolog som har brugt rigtig mange år i sit liv på lige netop at undersøge hvad der er i forhold til udvikling trauma stof i nervesystemet og healingsprocesser der det kobler egentlig bare ind i healingen og sige ok, det giver jo mening fordi hvis der bliver skabt et trygt rum igen forestil dig at vokse op i et trygt rum, du har en ro du har en sikkerhed, du ved du er elsket du ved at du bliver bygget op du er stærk nok til at prøve dine ting meget af det der gør at du er ude at balance er rent faktisk den grundlæggende følelse af mangel på tryghed mangel på støtte mangel på at du har en tillid til at du hører til eller du godt kan det kan være rigtig mange af de issues, så det en healer gør er i virkeligheden at være kanal for det samarbejde mellem healingen, den åndelige verden og klient og igen så når vi frem til det her med jamen så kan der jo faktisk komme forfædre ind og støtte op som lige netop hjælper eller der kan komme en kære afdød bedstemor som man har savnet at møde med hende fordi man mærker hendes nærvær fordi du er vant til at mærke at du kan genkende hende på grund af de følelser du får når hun kommer alle de ting, det er det healing drejer sig om det kærlige nærvær mellem klient og den åndelige verden.
[Paul Bridgwater] (34:49 – 35:20)
Så du forklarer måske også det der med at jeg selv har altså hvis jeg har prøvet at rådgive nogen omkring healing så har jeg sagt, pas på med at bare gå ned i vedkommendes krop man skal vinkle opad for at man ikke bare spejler den smerte vi har, men sørger for at være åben over for det der der er større end os selv, det guddommelige hvis man kalder det det for at sørge for at der er flow ind i i det felt som man arbejder med.
[Marzcia Techau] (35:20 – 36:34)
Ja, altså det der er der, det er jo at healeren har jo udfordringen i at vi er vant til at spejle det levende så vores sensorapparat vil jo unægteligt søge den levende men ved at være trænet så har du egentlig, at opgaven består i at bevare kontakten med det guddommelige og lade det strømme ud af dig så retningen hos en healer er jo ud igennem dit energisystem til et klient så det er rigtig meget det der med at hvile i at skabe rummet og at det kan godt være du får nogle spændinger, som du ved når du kan altså ikke er din, for det er klientens men det er jo fordi den åndelige verden siger eller kroppen eller klientens system råber på, her vil jeg gerne hvile så hvis der er en presfølelse i dit hjerterum så lægger du da hånden på hjertet hos klienten og så kommer der alt den healing de har brug for men dit system har brug for at være connectet med healing måske, jeg plejer gerne at sige til mine kursister, eller mine healer der at okay, det er jo minimal tid, du ved 5-10% max vi skal være i at sanse klientens bøvl for det er rent faktisk det der gør forskellen, det er at vores sanseapparat, vores system spejler noget der er bedre for det er det klienten har brug for at spejle for at komme videre
[Paul Bridgwater] (36:35 – 37:09)
Fuldstændig, jeg er helt enig jeg tror vi ser ens på det okay vi skal vende sig mod det indre barn det er altid noget jeg har haft svært ved lige så snart folk siger du skal mærke efter dit indre barn så tænker jeg men for dig er det et væsentligt fokus at arbejde med sit indre barn og det hænger sammen med den biologiske og psykologiske udvikling af mennesket og vi har været lidt inde på det men da at arbejde med sit indre barn hvad er det?
Hvordan gør man det?
[Marzcia Techau] (37:11 – 44:11)
Der kan være mange måder at gøre det på, og igen, læg mærke til, at der opstår sådan en – der er flere steder, du kan arbejde med dit traumastof på. “Indre barn” er bare en af dem, så jeg plejer gerne at stille dig op på den her led. Vi har en person, der har nogle forskellige typer udfordringer, men egentlig også gaver med sig, men udfordringer, hvis man kigger på traumastoffet. En ting kan være fra tidligere liv, en ting kan være fra slægten, en anden ting kan rent faktisk være fra det, du har oplevet i din barndom, men måske også som voksen, men altså dit nuværende liv. Fordi dit nuværende liv er jo rigtig vigtigt at kigge på. Vi kan jo ikke bare sige, så er det bare slægtens skyld, eller så er det bare dit tidligere liv. Vi er jo nødt til at tage hånd om, at det vi indeholder, det vi oplever i vores liv her, mange gange er spejlinger af det andet, som når vi tager fat i vores liv nu, så løser vi mange gange også de andre ting og de meget tidlige indkodninger, vi har, enten fra første tilstand eller op til omkring de syv år, som jeg sagde før, fordi vi ikke har kunnet regulere vores eget nervesystem, så regulerer vi os efter vores forældres. Og det vil sige, at hvis dine forældre ikke har været balanceret, så har du heller ikke lært at blive balanceret i dit nervesystem. Samtidig med at et lille barn har, kan man sige, du har tetra- og delta-hjernebølger, din måde at optage på minder i virkeligheden meget om de perioder, hvor hvis du går ind i hypnose, hvor du ligesom kommer ind i hypnosen for rent faktisk at ændre nogle mønstre, og så indkodes det dybt i din underbevidsthed, at du skal ikke ryge, for eksempel. Men børns hjernebølger, de små børns, de er der, og de bliver indkodet med alt. Alt hvad de oplever kommer en til en ind i deres system, og det vil sige, hvis der er kommet en masse ind i dit system, som ikke rigtig passer dig, men jo selvfølgelig er det super smart, fordi det betyder at du er nøje tilpasset til den familie, du vokser op i, så du kan være i det. Men når du så begynder at vokse op og kan mærke, der er faktisk nogle af de her mønstre, det her med at skælde ud eller det her med at skyde skarpt og kaste med sten, altså hvad man kunne sige, selvom man bor i et glashus og alt det der… Der er måske nogle mønstre, som er dybt, dybt instinktive, som igen er overført fra slægten, eller fra den opvækst, som ikke er hensigtsmæssige, og du kan næsten ikke styre det, fordi det kommer lynhurtigt instinktivt. Det er ligesom jeg kalder det dine automatpiloter. Så det at kigge på: Hov, du har nogle automatpiloter, der handler dybt anderledes end hvad du sjældent set, hvad du dybt set, som dig har lyst til, og du kan næsten ikke fange dem, fordi de er kommet så tidligt ind i dit system. Der er det interessante, det er jo ikke de, der handler rundt og er en masse små Petere… inde i dig eller Pauler… eller hvad skulle jeg til at sige Petere og Paulere. Nej, men det der er det er at dine tidligere oplevelser der aftrykker dem, og de aftryk, de er afgørende for hvordan du handler, så det er vigtigt at vide. Det kan godt være, vi taler om indre barn og hele din egen lille dér… Men i virkeligheden drejer det sig om at heale op på noget, der er indlagt i dit nervesystem, i dit bindevæv, i din overbevisning og dine følelser, som er krøllet sammen og derfor igen er blevet en sten i dit livs flow. Og igen når du løsner det, så kan det rent faktisk blive et potentiale, som du har brug for, fordi dit flow så bliver stærkere. Så hver gang du går ind og arbejder med noget, som er blokeret fra tidligt i dit liv, så har du faktisk et potentiale for at finde dine egen fødder på en anden måde som voksen. Fordi hvis du er gået i stå i dit nervesystem på et eller andet tidspunkt i din tidlige barndom, så har du faktisk ikke rigtig lært at udvikle dit system uden at have den låsning. Jeg kan forestille dig lidt at du render rundt med låsninger, og du render rundt sådan lidt halvt, men når du løsner det, så får du meget mere adgang et nervesystem og en krop der er afslappet og trives, har meget mere adgang til rent faktisk at have positive oplevelser, og i min optik så fyldes, så fyldes din sjæl. Du mærker din sjæl, for din sjæl har en masse positive egenskaber. Hvis du er vant til at lægge mærke til at livet er hårdt, så lægger du ikke mærke til at du har en kæmpe gave i at livet er en sol også, men når du healer op på de her tidlige indkodninger begynder at føle at du hører til eller du kan være tryg, så begynder dit nervesystem at udvikle følelsen af tryghed og når du er tryg så kan du begynde at få overskud til at være nysgerrig og lære nyt. Så det er på den led jeg ser “indre barn”, jeg ser det som vigtigt for vores vækst der hvor vi ikke er modnet op i den alder vi har så har vi nogle steder nogle gange beskriver det jeg tror jeg så beskriver det i bogen ligesom der står nogle blaffere på vejen og det er faktisk først når du får dem op i bilen at I kan køre en tur sammen. Men det vil sige du har nogle steder hvor du har parkeret noget af dig, som står og venter på at du tager det op igen og får forløst det, for at udvikle dig det drejer sig jo i virkeligheden om selvfølgelig taler jeg om traumaarbejde men det drejer sig i basis grunden drejer det sig jo om at få adgang til dit fulde potentiale at udleve dit liv som dig og ikke som en masse automatpiloter der har indkodet tidligt i dit liv eller indkodet fra din slægt, fordi det var nødvendigt for 1000 år siden at agere på den måde eller hvis vi tager det tidligere liv med at det var også nogle helt andre kulturer, der var dengang der var nogle voldsomme hændelser som du måske ikke behøver at være lige så bange for jeg ser det jo meget meget tit i mine clairvoyance elever specifikt fordi mange af dem har et rigtig stort potentiale for at arbejde med det spirituelle og kontakte med den åndelige verden og fordi de har det potentiale har de arbejdet med det i tidligere liv og i tidligere liv har det også været en lille smule farligt at arbejde med, men det er meget sjældent vi hænger hinanden i dag men der er skræk for at faktisk melde ud, at de arbejder med det eller turde åbne op for den kontakt den bunder fra både måske slægtsoplevelser fra slægten og fra tidligere liv så vi skal ind og arbejde med at få forløst det for at få deres potentiale fra og nu er det bare det der er mit tema med det spirituelle men det kan jo være hvilket som helst tema. At turde at stå i sin styrke og melde klart ud det har været virkelig farligt i tidligere liv og tidligere i de kulturer vi har været i. Det er knap så farligt, i hvert fald ikke i den del af verden vi er i lige pt at sige sin mening, altså så der ligger rigtig rigtig mange ting som er spændende at kigge på, ikke kun i forhold til indre barn men også i forhold til de både slægtsmæssigt og fra tidligere liv.
[Paul Bridgwater] (44:12 – 44:15)
Og din bog rummer alle aspekterne.
[Marzcia Techau] (44:16 – 46:12)
Ja, fordi jeg ser det som en sammenhæng, jeg ser det som, for at vi kan ligesom endnu mere sige ja til at være med den vi er og udleve den vi er, så bliver vi nødt til at kigge på, hvor er det blokeringerne er, og hvor er det rent faktisk også de positive elementer er, for du har masser af positive oplevelser med dig fra tidligere liv, som jo netop gør, at du har en visdom og en kapacitet, du har. Så det er jo alt det gode, du har med dig. Der er jo masser af godt, altså at sjælen glæder sig jo sindssygt meget til at vi skal ned og leve her igen, fordi prøv at lægge mærke til, der er forholdsvis få planeter i universet, der har levende liv, som vi kender det, i hvert fald med fysisk form. Altså i virkeligheden har vi jo kun lige mødt os selv, og forestil dig lidt at en sjæl er bare sådan, yes, nu skal jeg ned og være fysisk, fordi der er garanteret masser af andre måder at leve på. Det er jo i hvert fald noget af det, jeg har lagt mærke til, der kan være mange andre måder at have et liv på, som ikke behøver være fysisk, eller du er i den her mellemstation, som Michael Newton kalder mellem livene, så kan du svæve rundt og lære noget, men det kan faktisk være alvor at prøve dig af, når du kommer ned og skal altså så din sjæl glæder sig, så der er masser af positivt, der er masser af positivt fra slægten, altså de har overlevet, din slægt har overlevet, ellers ville du ikke være her, og det vil sige, at når den har overlevet, så er din slægt virkelig, virkelig god til at omstille sig, og fordi den er god til at omstille sig, og fordi den ønsker at fortsætte med at leve, og fordi den ønsker at du lykkes, så er den omstillingsparat, og det har vi i den grad brug for i det samfund, vi er i nu, fordi vi kommer til at skulle have kæmpestore omstillinger, både i forhold til vores bevidsthed omkring at være menneske, og også i forhold til det spirituelle og i forhold til hvordan vi skal passe på jorden. Der er jo så mange healingsprocesser, der er behov for at ske i den verden, vi er i, for at vi ikke bare bliver ved med at slå hinanden ihjel.
[Paul Bridgwater] (46:12 – 46:20)
Og hvis du tænker slægt, altså tænker du så biologisk slægt eller tænker du mere end det?
[Marzcia Techau] (46:21 – 46:39)
Der tænker jeg egentlig hovedsagelig biologisk slægt, men altså der kan ske hvad som helst, men hovedsagelig biologisk slægt. Og husk lige, hvis vi går biologisk slægt igennem, at der er jo 4% neandertalere rundt omkring, så vores slægt er jo blandet ind på alle mulige måder med hvem der har været før.
[Paul Bridgwater] (46:39 – 46:48)
Ja… ja Hvem er målgruppen for bogen? Hvem har du skrevet bogen til?
[Marzcia Techau] (46:51 – 51:50)
I virkeligheden så kan den læses af rigtig mange. Det er jo summen… altså de 20 år. Det er jo en bog, der bliver udgivet i forhold til egentlig for jubilæum omkring mit 20 års jubilæum som uddannet clairvoyant. Så det er en opsamling af rigtig meget af det som jeg har arbejdet med og set igennem min tid både med min egen udvikling, med mine klienter, med mine kursister… Så den har både et vist element af at den kunne være interessant at læse i forhold til folk der arbejder med healing eller med medieskab eller med traumearbejde på den ene eller den anden måde som har lyst til at kigge lidt ind i hvad sker der hvis man egentlig tager et sjæleligt perspektiv med også. Så det kan være faggrupper der arbejder med traumaforløsning eller kan man sige voksne med issues fra barndommen eller svære familiestrukturer, der kan være masser der, og det kan også være egentlig at læse den i forhold til at forstå mere omkring sin egen proces. Du behøver hverken at være healer eller noget som helst, du kan også læse den fordi du er bare interesseret i hvad er det i virkeligheden der fremmer din sjæl og din vej og hvad er det i virkeligheden der begrænser den så den er jo egentlig sat op sådan at den kan have en ret stor, kan man sige potentielt stor gavn for folk som har arbejdet med det her felt og den kan også have rigtig stor gavn for nogen som bare er nysgerrige på at se sig selv lidt i jamen, hov… jeg kan faktisk kigge i forskellige retninger. Og så er der jo det 8. kapitel i bogen der drejer sig rigtig meget om selvhealing hvordan du selv kan gå til det, der er henvisninger til meditationer, som er på min hjemmeside som nogle af dem er gratis og nogle af dem kan købes, som kan understøtte den personlige udvikling du kan gå ind i, hvis du kan ske jeg har faktisk noget tema med indre barn eller jeg har noget tema der ligger for slægten det hører til hos mors side eller fars side eller det her med at bruge bare bruge kontakten med den åndelige verden. Jeg har noget jeg kalder søjlen af lys, som i virkeligheden egentlig er det her med … når folk beskriver tunnelen, nærdødstunnelen altså jeg var udmærket klar over at den tunnel ikke kun kommer, når vi er døde den er der hele tiden, det er en dimension der er der hele tiden og når vi er i kontakt med vores sjæl fordi det er der folk med nærdødsoplevelser beskriver kontakten så når vi er i kontakt med vores sjæl har og vi er guddommelige så har vi en umiddelbart større lethed til at være i kontakt med nærværet af den dimension, som jeg ser som en guddommelige dimension. Og det vil sige at vi bruger adgangen til den her søjle af lys nogle af de meditationer er guidet med at have den kontakt så vi bare kan forbinde os med det kærlige trygge rum der er jo ingen grund til at vente med at føle en fredfyldthed og et nærvær med det guddommelige til vi har en nærdødsoplevelse eller vi dør vi kan jo lige så godt have den hver dag fordi igen vores sanseapparat er vant til at spejle omgivelsen så er du jo forbundet med noget som støtter dig i at føle at du kan være tryg og være dig selv og derfor blive mere grounded og udleve den du er så søjlen af lys, som ikke behøver at være på den måde du ser et lys men det kan være meget mere det her med at du mærker et nærvær fordi alt efter hvad potentiale du har så kan det være at du sanser meget mere følelser og stemninger så vil du bare mærke at du bliver omsluttet i kærlighed og du lige får healing og støtte og du kan mærke dig selv igen og gå videre med dagen eller nogen som har mere klar syn og oplever det som om der kommer en lys stråle som strømmer fyldt af kærlighed og nærvær så igen det vil være en meget let måde at træne den her kontakt for at faktisk komme ind og kunne heale sig selv sammen med det her healende nærvær i søjlen af lys eller den her dimension vi umiddelbart kommer i kontakt med i nærdødsoplevelserne, der er jo rigtig mange folk i nærdødsoplevelserne som fortæller at de får det bedre at de ikke er bange for at dø mere. Nogen som kommer sig over måske endda alvorlige sygdomme efter at have været rent sjæl og kommet tilbage og været fyldt af kærlighed og så lande i kroppen og så sjælens healing potentiale healer op på de følelsesmæssige og de fysiske og de mentale ting. Og det vil sige at for mig at sige at når vi begynder at bruge den kontakt, så kan vi få det overskud mentalt følelsesmæssigt fysisk vitalitet som vi har brug for for at komme os. Fordi det indeholder, vi ved jo ligesom nu at det guddommelige indeholder livsenergien og kærligheden og støtten og fredfyldtheden, så det er det vores system har brug for.
[Paul Bridgwater] (51:50 – 52:11)
Og måske er det et godt sted at sige okay, vi ved at det guddommelige er der som en støtte, men har du nogle gode råd til dem der netop stiller spørgsmålstegn ved ved hele altså den præmis eller grundtanke at vi har adgang til vores sjælessens altså hvad skal de gøre?
[Marzcia Techau] (52:12 – 54:07)
Man kan sige, det der er vigtigt at forstå her i forhold til sjælessensen, det er ikke et eller andet fatamorgana hvor du ligesom skal gøre noget specifikt for at komme i kontakt med den. Du lever, du er i kontakt med den. Det vil sige, der hvor du føler dig glad og godt tilpas, for eksempel bare når du går en tur i skoven, hvis du er en af dem som trives med at gå i skoven, lige pludselig er det som om, at du bare samhører med skoven og dig selv på en behagelig måde. Der er du i kontakt med din sjæl. Hvis du er et kreativt menneske og du sidder og tegner eller er optaget af din kreativitet, så er du i kontakt med din sjæl. Hvis du har den her dybe kærlighed, og du sidder og kigger på dine børn, og du bare mærker at dine hjerter er åbne, og du bare ej hvor er de bare skønne og vidunderlige, så er du i kontakt med din sjæl hele tiden. Det er bare et spørgsmål om at din kværnehjerne ikke overtager for meget, din følelse som kan være såret og have det svært, ikke fylder for meget, at dine fysiske smerter ikke fylder for meget, eller have fokus på hvordan vi ser ud udefra. Sjælen er noget indefra og ud, så det her med faktisk at give plads til at observere dit indre liv som en blomstrende have, der er smuk at være i og har uendelige mængder af vidder. Og der begynder du faktisk at træde ind i at du indeholder mere end det du ser udefra eller det du tænker om dig selv. Og det vil sige, at den vej kan være uden at du behøver at have fokus på noget spirituelt, men bare være nysgerrig på “Hvem er du i virkeligheden når du trives allerbedst?” For dér har du mindre adgang til de kontroller du har via dine chok og dine traumer og alt muligt andet. Når du trives rigtig godt, så er du afslappet, og så er du meget mere udstrålende af dig selv. Du kender det der med at hvile i dig selv, og du kender at møde dem der hviler i sig selv, de har en dragning på andre, fordi de bare umiddelbart udstråler hvem de er. Det er ligetil, og så ligetil er det.
[Paul Bridgwater] (54:09 – 54:42):
“Kværnehjerne” det er altså et godt udtryk, det havde jeg ikke hørt før. Så der, hvor kværnehjernen stopper, og der hvor man er tilpas og lykkelig og i ro. Marcia, tusind tak fordi du vil fortælle om din bog. Det er en bog, der spænder vidt og giver nogle redskaber til hvordan man kan leve mere i overensstemmelse med sig selv. Den har gode forklaringer og eksempler og øvelser, og den er lige kommet på engelsk også “Your Soul, Your Life”.
[Marzcia Techau] (54:43 – 55:34): Den er, man kan sige, lige nu her. Jeg har lige selv fået de fysiske første eksemplarer her, men den udkommer officielt, kan man sige, internationalt den 10. december i år. Det er simpelthen fordi det her engelsk-amerikanske forlag har brug for tid til at køre det ud i salgskanalerne og til at lave promotion osv. Så der tegner sig et meget spændende efterår og vinterperiode i forhold til at skulle ud internationalt med den her bog. Så den er i fuld gang, og det vil sige, der er jo en masse både engelsk hjemmeside nu der er i gang og meditationer og alt muligt på engelsk der ligger, så jeg er stille og rolig ved at være parat til at træde ud i verden, ja.
[Paul Bridgwater] (55:38 – 55:40)
Hvordan kan man så få fat i den danske udgave af bogen?
[Marzcia Techau] (55:41 – 56:34):
Det er meget let. Den kan købes online hos boghandlere rundt omkring online, og den ligger på biblioteker. Den ligger også som en lydbog på de forskellige streamingtjenester, og den er også som e-bog på streamingtjenesterne. Og man kan også skrive, altså købe den inde på min webshop, og så kan man ønske at få en personlig signering. Så skriver jeg altså og forbinder mig lige et øjeblik med den åndelige verden og lige lægger mærke til at der er noget der skal skrives her. Så de her danske bøger, jeg signerer selv, der er en lille personlig besked til den person der køber den. Jeg kan ikke tillade mig at stille ind på en anden, hvis det er en gave til en anden, så kan jeg ikke tillade mig at stille ind på en anden. Men hvis det er dig selv, der skal have den, så kan jeg lige skrive en besked, for så har du sagt ja til det. Så på den måde kan man købe den hvor man normalt køber sine bøger, eller man kan købe den hos mig og få en personlig signering.
[Paul Bridgwater] (56:34 – 56:52): Det må jeg sige, det er en eksklusivt signering, men tak igen, og tak til jer, der har lyttet. Du kan finde denne podcast og andre artikler på hjemmesiden www.healinghelp.dk. Tak for nu.
[Marzcia Techau] (56:52 – 56:54): Tusind tak, Paul. Ha’ det rigtig godt!
