Talende træer

Nogle af mine yndlingsvæsener i Tolkiens Ringenes Herre er enterne: Som træhyrder ligner de de træer de passer. Enter vokser som træer og kan vokse hen og blive træagtige, ubevægelige, uden mæle, når der er fred og ingen fare. Men de kan også rejse sig og tage kampen op. Det tager lang tid før de gør oprør:”…do not let us be hasty”, som enten Treebeard siger. Men når de først kommer i gang, er de nærmest ustoppelige. Enterne tager træernes parti. Og indenfor de sidste år er der kommet flere bøger, der ser verden ud fra træernes perspektiv:

I 2015 udkom bestselleren Træernes Hemmelige Liv, skrevet af den tyske skovfoged, Peter Wohlleben. Fra at arbejde med regulær skovdrift i Hümmel kommune, gik han med i et projekt støttet af Aachen universitet, der satsede på bæredygtig skovdrift uden maskiner. Træernes Hemmelige Liv beskriver træernes indbyrdes kommunikation og støtte til hinanden i familieklynger. Der transporteres næringsstoffer gennem rodnettet fra træ til træ, og nogle træer har et avanceret advarselssystem, hvor deres blade udskiller et stof, der gør deres blade uspiselige. Bogens økopolitiske pointe er højst aktuelt: se hvad menneskets udnyttelse af naturen gør!

C.Y. Frostholms æstetiske essayfortælling Træmuseet fra 2018 har otte nedslagspunkter, et for hver træsort. De smukke billeder og træerne er vævet ind i forfatterens egen biografiske fortælling: Billeder og fragmenter breder sig ud som blade, hvor træerne fungerer som enkeltstående stammer for hvert kapitel. Titlen på essayfortællingen viser os en af samlingens nostalgiske pointer, taget fra Joni Mitchells sang Big Yellow Taxi:

They took all the trees, and put them in a tree museum
And they charged the people a dollar and a half to see them

[…]
Don’t it always seem to go
That you don’t know what you got ’til it’s gone
They paved paradise, and put up a parking lot

The Overstory er en prisvindende roman skrevet af Richard Powers. Til at begynde med minder romanen om Raymond Carver’s Short Cuts, med korte beskrivelser af menneskers liv og skæbner. Men så viser det sig, at hovedpersonerne er drevet af deres forhold til træer. Faktisk udgør træerne hovedpersonernes rødder. Mennesket tror at det kan slippe fra sit ophav, naturen, men vi er kun “the overstory”, det som er synligt over mulde. Træerne kalder på, at vi handler med det fælles ærinde at redde vores symbiose med jorden.

Og så er vi tilbage til Tolkien. For ikke alene kan træerne kommunikere gennem deres rodnet og signalstoffer. De kalder på handling. Og vi kan bare håbe på, at vi er så lydhøre som enterne var. For vi har også været lang tid om at vågne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.